Der er ikke mange der tror på, at vi kommer til at se Luca Badoer i en Ferrari, når vi om 14 dage skal overvære det italienske Formel 1 Grand Prix, på den legendariske Monza bane, lige udenfor Milano.
Hvem der skal erstatte italieneren, har der været mange bud på, men lidt overraskende lader det til at blive en anden italiener, der løber med det særdeles eftertragtede sæde.
Giancarlo Fisichella, der i hele sin karriere har håbet på at få et sæde hos Ferrari, er her i hans efterår nu rykket frem som et særdeles hot bud på en afløser for Badoer.
Force India skulle have en del penge i klemme hos Ferrari og rygtet siger også, at Fisichella allerede har lavet en testaftale med Ferrari, som testkører i 2010, efter han forventes at indstille sin aktive Grand Prix pilot karriere efter denne sæson.
Giancarlo Fisichella er måske klar til at vende Force India ryggen
Fisi, der tydeligt var den hurtigste mand på banen i dag, beviste måske ved at lade Räikkönen vinde, at han om 14 dage, skal kører ved siden af finnen.
Vi følger selvfølgelig sagen tæt, her på BMF1!