Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/9 2009 klokken 15:09
Der har været flere spekulationer fremme om, at Felipe Massa måske kunne komme tilbage i Formel 1 raceren i år, men nu melder Ferrari officielt ud, at vi ikke vil se brasilianeren løbsklar før 2010.
Efter det seneste lægecheck, er det bekræftet, at Massa slipper fra ulykken uden fysiske men.
”Felipe skal gennem nogle mindre operationer over de næste par dage, hvorefter han kan påbegynde genoptræningen,” kom det fra en talsmand for holdet.
”Vi er glade for, at han har gjort så store fremskridt og vi ser frem til at han er tilbage i Formel 1 sædet igen i 2010.”
Felipe Massa udtalte, at han forventede at komme på banen indenfor 14 dage igen, men dog kun i en gokart.