Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 29/8 2009 klokken 12:08
Vejret i Belgien & Ardennerne er som altid lunefuldt, i øjeblikket er det tørt, men kun 13-15 grader varmt. Et forhold, der vil gøre det svært for Brawn GP, der klart præsterer bedst under varmere forhold.
Efter træninger og dagsform at dømme, så vil pole position stå mellem Lewis Hamilton og en Red Bull-kører. Ferrari er handicappet af at Luca Badoer langt fra kører stærkt nok og Kimi Räikkonen har ikke været tæt nok på pole position i år, selvom Ferrarierne er blevet bedre med tiden. Med 6 løb igen, så er det afgørende at Red Bull og pt. især Mark Alan Webber får et godt løb. Der er et pointforspring på 19½ point til Jenson Button, der stadig fører VM.
Her kan det vise sig at det afbrudte løb i Malaysia kan få enorm betydning. Henter Mark Alan Webber 20 point på Button, så behøver han ikke vinde andet end 1 løb i år, skulle det være sket at de 2 kørere var endt med samme point antal, så ville Button vinde i overlegen stil, på grund af sine mange flere løbssejre.
Q1:
Velkommen til første runde af kvalifikationen, hvor der skal skæres 5 kørere fra. Første biler på banen er begge Ferrari'er. Med en omgangstid på 1.45, så skal der lægges fra land med det samme, hvert forsøg tager omkring med 5 minutter, inklusiv ind & ud-omgang, så der skal sættes tider med det samme.
På trods af det utilregnelige Ardenner-vejr, så forventes der ikke regn under kvalifikationen.
Første 5 minutter er afviklet og tiderne begynder at tikke ind - bedste mand er pt. Nico Rosberg. Robert Kubica mangler endnu at komme på banen.
Alle mand er på banen og de skiftes til at sætte bedste tid. Det er pt. svært at sige hvilke 5 mand der skal skæres fra.
Efter halvdelen af Q1 er Heidfeld foran Sutil og Vettel.
Som forventet ligger Badoer til at blive cuttet efter første runde. Sammen med Grosjean, Rosberg, Nakajima og Alguersuari.
3½ minut igen. Der er en eller 2 chancer tilbage for at få ballerne med i Q2.
Badoer er parkeret i gruset. Farvel til Formel 1 efter i morgen eftermiddag.
Fisichella ender overraskende nok som hurtigste mand.
Badoer, Grosjean, Nakajima, Alguersuari og Buemi er alle sendt til fyraften for i dag.
Vi er tilbage med Q2 om 5 minutter.
Q2:
Igen strømmer alle på banen, med kun 15 minutter, så drejer det sig om at få sat tider og ramt det rigtige setup.
Rosberg har åbenbart tekniske problemer. Halvdelen af Q2 er afviklet og han holder stadig i garagen.
Heidfeld, Alonso, Kovalainen og Sutil er også i fare for at holde fyraften efter Q2.
De 5 arbejder alle på at komme blandt de sidste 10 mand, hvoraf hovedparten er kørt i pit.
Det ser ud til at Q3 bliver et meget åbent opgør. Der er under ½ sekund mellem nummer 1 og nummer 10 i øjeblikket. Button er faldet ned i dropzone - katastrofe for Brawn GP og Button.
Button, Alonso, Kovalainen, Sutil og Hamilton er ude. Store navne der er cuttet. Til gengæld sætter Trulli bedste tid foran Kubica oog Vettel.
Q3:
2 Toyota, 2 BMW Sauber, 2 Red Bull, en Ferrari, en Williams, en Force India og en Brawn GP udgør feltet til Q3.
De 10 minutter er startet, det vil sige der er maximalt 3-4 omgange til at ramme den perfekte omgang. Det er umuligt for denne skribent at komme med et bud på hvem der holder forrest efter denne kvalifikation.
Fisichella og Barrichello satser åbenbart hele butikken på en eller 2 omgange, de har endnu ikke forladt pitten.
Bedste mand er pt. Räikkonen.
4 minutter igen - Räikkonen er eneste mand der har sat en tid - det betyder at resten af feltet maximalt har 2 flyvende omgange til at sætte en tid. Den som gætter rigtigt vinder. Kimi? Mark Alan Webber? Vettel eller det vilde bud - Fisichella, på dråber i tanken?
Vild slagudveksling bland alle 10 mand. Føringen skifter hele tiden side. De sidste 3 minutter bliver utrolige.
Räikkonen er første mand til at stoppe, han mistimer det med under 1 sekund til stregen. Fisichella er pt. bedste mand. Kubica ude, Trulli sætter sig på andenpladsen.
Fisichella, Trulli, Heidfeld, Barrichello, Kubica, Räikkonen, Glock, Vettel, Mark Alan Webber og Rosberg er resultatet efter en af de mest vanvittige kvalifikationer man længe har set.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)