• Forside

Schumacher forhandler med Ferrari

Den syvdobbelte verdensmester, Michael Schumacher, ligger fortsat i forhandlinger med Ferrari vedrørende den kommende sæson. Resultatet af disse forhandlinger, forventes at finde sted på Monza i forbindelse med Italiens Formel 1 Grand Prix.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/8 2009 klokken 11:08

Det var tidligere lagt frem, som om at Ferrari og Schumacher allerede havde indgået en ny kontrakt, da det var på tale at tyskeren skulle være vikar for Massa. Men nu kommer det fra Schumachers manager, Willi Weber, at der ikke er underskrevet en kontrakt endnu.

”Under løbet på Monza, vil der ske noget,” udtalte Weber. ”Alt hvad der kommer ud før, er rene spekulationer.”

Forhandlingerne skulle vedrøre den fortsatte brug af Schumacher, som rådgiver, men om der også er detaljer omkring en status som reservekøre, kan vi kun gætte på.

Noget kunne dog tyde på, at Schumacher igen gerne så sig selv i en Formel 1 bil, eftersom hans intense træning, som han satte i gang i forbindelse med comeback forsøget, fortsætter.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER