Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 5/8 2009 klokken 17:08
Michael Schumachers talskvinde, Sabine Kehm, udtalte i dag til den tyske presse, at Schumacher ikke får grønt lys fra lægerne til at genoptage sin Formel 1-karriere, før han har gennemført alle de lægelige test.
Schumachers fysik er helt i top, selv efter hans lange pause fra Formel 1, men hans motorcykeluheld tilbage i februar har altså givet ham problemer med nakken.
Schumacher gennemførte i fredags 70 omgange på Mugello, i Ferrari´s F2007 model, og det har givet ham en del smerter i nakken.
Nakken bliver udsat for et enormt pres under et Formel 1-løb, og er den ikke i orden, får vi altså ikke Schumacher at se på banen i Valencia.
Det vides endnu ikke hvornår lægerne vil komme med en afgørelse, men det forventes at blive i næste uge.