Sebastien Bourdais er et af de nye navne, der bejler til det ledige sæde hos Ferrari. Inden du ryster på hovedet, så er der en fællesnævner mellem Felipe Massa og Sebastien Bourdais. De deler den samme manager i Nicolas Todt.
På internettet diskuteres der, hvem der skal afløse Felipe Massa hos Ferrari. Ferraris testkørere Marc Gene og Luca Badoer, samt Michael Schumacher nævnes som de mest sandsynlige kandidater.
Ingen af dem har dog smidt en Formel 1-bil rundt i vrede i lang, og for Michael Schumachers side, i længere tid.
Sebastien Bourdais i STR4.
Reglerne for test i år er jo ren straigtline-test, der går op og ned af en langside. At tage en kører uden for Formel 1 virker heller ikke sandsynligt. Derfor er Sebastien Bourdais kommet i søgelyset.
Ingen er i tvivl om, at han besidder et kørertalent – det viser hans resultater i USA med al tydelighed – men han har ikke fået det ud af Toro Rosso, som man forventede.
Sebastien Bourdais sidste Formel 1-løb?
Sebastien Bourdais var ikke med i sidste weekend i Ungarn, men han er den mest erfarne Formel 1-kører uden et sæde. Hans racerkarriere hænger i en tynd tråd, så han vil gøre alt for at genoplive Formel 1-karrieren på samme måde som Mika Salo genoplivede sin som afløser for Michael Schumacher i 1999.
Felipe Massas manager hedder som bekendt Nicolas Todt, søn af tidligere Ferrari teamchef, Jean Todt. Nicolas Todt er også manager for Sebastien Bourdais, så franskmanden er jo lidt inde i varmen alene på den baggrund, og så har han kørt med Ferraris motorer i de halvandet år hos Toro Rosso.
Vitantonio Liuzzi tog pole position.
Alene hævnlyst til Toro Rosso over fyringen og muligheden for at genoplive, eller i det mindste forlænge, karrieren vil næsten være løn nok i sig selv. Lidt længere ude i periferien finder man også navnet Vitantonio Liuzzi.