Der er tradition for, at Bil Magasinet Formel 1 tager på en årlig tur ud og opleve den sport, vi er så glade for at skrive om. De sidste to år er turen gået til Monza i Italien, men for at opleve noget nyt, tog vi chancen med Nürburgring.
Der blev derfor samlet fire mand, som kunne få fri fra arbejdet og derefter kontaktede rejsearrangøren Grand Prix Tours.
De kom med et tilbud, som vi valgte at takke ja tak til, så torsdag mødtes tre mand i København for at drage til det forjættede land. Fjerdemanden kom fra Jylland, så ham skulle vi først mødes med i Kolding.
Vi var ikke de eneste, der mente at Formel 1 på banen i Eifel-bjergene lød som en god ide. Det mente 66 andre personer også, så bussen var fyldt, da vi i samlet flok kørte fra Kolding.
Inden den tyske grænse skulle vi dog ind og fylde brændstof på bussen og føde i maverne på turens deltagere. Det skete på en trist motorvejscafe i Padborg, der slet ikke var gearet personalemæssigt til en turistbus’ ankomst. Vi fik dog lagt bunden og lod de to chauffører fragte os mod Ringen.
Der var kun en natpause imellem os og banen, som denne skribent sidst besøgte i 2001. Det var dengang med Castrol-S før Hermann Tilke fik fingre i banen. Dengang var det for det nu lukkede Jubii Formel 1, og vi havde fået udleveret en stak klistermærker, som vi satte op på udstillingsbiler og på vores tribune. Otte år senere opdagede jeg dette.
Jubii F1-klistermærket vi klistrede op i 2001
Vi ankom til banen før aktiviteterne på banen startede. Kun et par sikkerhedsbiler brød tavsheden, så vi fik tid til at se lidt af banen. Fredag kan man ligesom på Monza gå rundt og prøve de fleste tribuner, så vi valgte at gå stik modsat vores bestilte tribune.
På Monza er det nemt at komme rundt om og på banen. Det er det ikke på Nürburgring, hvor vi flere gange måtte vende tilbage til start for at komme videre. Så vi tog den lange vej uden om banen. Det gav så mulighed for at kigge boder på vej op til hovedindgangen.
Udsigten til NGK-chikanen fredag morgen
En merchandisebod fredag morgen
Ved ankomst til hovedindgangen var det første der slog en, hvor meget det hele har forandret sig. Igennem to år har man bygget denne del af banen om til et stort underholdnings- og forlystelsescenter med en stor overdækket udstillingshal, der rummer alle de officielle boder.
Banen rummer verdens hurtigste rutschebane, der byder på en acceleration, som selv Formel 1-kørerne ikke oplever. Man bliver skudt afsted af en katapult med en acceleration så kraftig, at man ikke skal have dårlig mave, når man sætter sig i den. 0-217 km/t på 2.5 sekunder. Det er en acceleration, der nok skal få adrenalinen til at pumpe.
Desværre var rutschebanen ikke godkendt, så selv om vi fik lov at se et par gennemkørsler uden passagerer, så kommer den officielle åbning først i august under DTM-løbet på banen. Michael Schumacher var dog med på den jomfrutur rutschebanen fik søndag før løbsstart.
En udlejnings-Aston Martin
Det er muligt at leje en Formel BMW-racer
Vi valgte at se første træning fra den store betontribune for enden af langsiden. Her kan man se bilerne komme ned ad langsiden og bremse ned til hårnålen Yokohama-S. Man får udsigt rundt i sneglen og når bilerne kører igennem Warsteiner Kurve. En fin tribune med den ulempe, at den er rigtig kold, og det mærker man hurtigt. For fotografer er den dog rigtig god.
Efter første træning var afviklet gik vi ned i den store udstillingshal, der lægger plads til F1 Village, området med alle boderne.
Det var noget af en forandring. For mit vedkommende syntes jeg det var meget atmosfæreforladt, og selv om det var en stor hal, så var der ikke oceaner af plads. Toyota havde en bod som var så lille, at den kunne være i en campingvogn. De plejer at have en kæmpe udstillingsstand med udstillingsbiler og simulatorer.
Timo Glock med den specielle hjelmbemaling
Adrian Sutil
Rubens Barrichello
Red Bull havde heller ikke den store stand med, men to mindre stande, der opfyldte folks behov for at iklæde sig Red Bull Racing/Sebastian Vettel-tøj.
Mercedes havde en stor stand, der blev bakket op af en mindre bod. Et par af de store Mercedes-biler stod udstillet, men bortset fra en McLaren showcar, var der ikke noget direkte motorsport. Dette overraskede, da man fredag havde DTM-kørerne Bruno Spengler og Bernd Schneider (stoppede i DTM sidste år) til at dele autografer ud.
Det var her Eddie Jordan spillede på trommer lørdag (se vores
video), og søndag havde DTM-køreren Susie Stoddart fundet vej med et par autografkort.
Ferrari var heller ikke rigtig til at finde. Det var primært i de officielle boder man kunne finde deres merchandise, og en Ferrari-udstillingsbil skulle man ned og finde hos Bridgestone.
Santander havde en større bod med, hvor de stillede med en McLaren showcar, som man kunne få lov at skifte hjul på. Det var ikke helt så let, som det ser ud på tv. Der var også et podie, hvor man kunne blive fotograferet med et par podiepiger og en simulator á la den, du måske har set i vores turbeskrivelse fra Monza.
Udenfor Formel 1 var der en Aston-Martin bod, hvor den eksklusive GT-One 77 stod udstillet. Brabham Racing delte lokaler med Veritas III, og Phöenix Racing havde udstillet den Audi R8, der blev brugt under 24-timersløbet på Nordschleife i juni måned.
Bruno Spengler på Mercedes standen
Aston Martin GT-One 77
crash test dummy
Som noget nyt har man på Ringen indført et Ring-card. Et lille kreditkort som man indbetaler penge til, som bruges til betaling i de forskellige boder. Det virkede udemærket, men fredag var der mange steder, hvor de kun tog mod kontanter. Når man tager hjem søndag, får man udbetalt restbeløbet.
Anden træning nærmede sig dog, så vi søgte op mod Mercedes-tribunen. Ved et tilfælde kom vi forbi Mercedes’ egen stand lige da McLarens testkører, Pedro de la Rosa, gik på scenen og fortalte om, hvad han og de to løbskørere brugte tiden på denne weekend. Han blev bakket op af en storsmilende Norbert Haug, der kom på scooter til standen. Her kunne man opleve en McLaren MP 4-24 showcar.
McLaren testkører Pedro de la Rosa
Norbert Haug ankommer på scooter
McLaren MP 4-24 show car
Der var dog træning, så vi smuttede op på Mercedes tribunen, som på grund af fredag var åbent for publikum uden tribunebillet. Der var godt proppet, så den lille BMF1-delegation blev delt i to. Jeg selv endte på den nedre tribune, mens de tre andre fandt vores egen tribune 10B.
Tribune 10B ligger kun 10 minutters gang fra Mercedes-tribunen, HVIS man altså går den rigtige vej. Jeg kom ud på en omvej, hvor jeg gik indenfor banen hele vejen ned forbi det store 180 graderssving og op igen. De andre var ikke tilfredse med mine evner som stifinder, men da der kørte GP2-biler rundt samtidig, var jeg ligeglad.
Ex-holdkammeraterne fra 2008 var ved at køre ind i hinanden
Start/mållangsiden og pitten
Kimi Raïkkönen
Det er her de unge løver ses, og nogle af dem skød med store flammer. To af de store er Renault testkører Romain Grosjean og Williams testkører Nico Hülkenberg. Begge kørere vil en dag kunne ses i Formel 1.
Det var tre storsmilende kolleger, der stod og trippede da jeg endelig dukkede op. Herefter var det tid til at finde bussen, så vi kunne komme hjem til hotellet og skylle snavset af. Vi skulle bo på Balladin Superior Hotel tæt på motorvejen.
Lucas di Grassi
Williams testkører Nico Hülkenberg
Renault testkører Romain Grosjean
Inden vi tørnede ind for et par timers søvn, nåede vi at få et par store schnitzler til aftensmad skyllet ned med et par lokale øl. Lørdag skulle vi afsted klokken 7.40 og motorsportseksperten- og fotografen Peter Nygaard var med i bussen.
Hvordan det gik lørdag kan du læse om i morgen. Her under kommer lidt ekstra billeder fra fredag.
Nelson Pinciati skyder med flammer uden GP2 kvalifikationen
GP2 kvalifikation
Heikki Kovalainen med den gamle aero-pakke
Felipe Massa tester en ny frontsektion
Lewis Hamilton med den nye aero-pakke
Lige som på Monza pryder en stenstatue af Juan Manuel Fangio banen
Så er det bare at finde vej til ens plads
Og de venter
Et par søde piger hos Veritas