Vedholdende Alonso-Kimi-Ferrari Rygter

I flere og flere medier er det blevet uofficielt meddelt, at Kimi Räikkönens Formel 1-dage er talte, og at Alonso bliver manden, som skal overtage sædet i Ferrarien allerede til næste år.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 14/7 2009 klokken 16:07

En hel del større sportsaviser, herunder la Marca, La Gazetta dello Sport og Ekstrabladet har bekendtgjort at Kimi Räikkönen stopper i Formel 1 og afløses i 2010 af Fernando Alonso.

Her vil vi understrege at hverken Kimi Räikkönen, Fernando Alonso, Renault eller Ferrari har bekræftet dette skifte. Dermed er det ikke sagt at det ikke sker.

En del tyder nemlig på, at skiftet bliver virkelighed, og at det bliver annonceret til det italienske Grand Prix på Monza.

Først var Alonso teamkammerat med den ene, måske snart med den anden

Først og fremmest er der klausulen, som kørerne i topteams som regel har, der forbyder dem at deltage i aktiviteter, som kan være til fare for deres liv eller førlighed. Dette lader Ferrari til at være totalt ligeglad med i tilfældet Kimi Räikkönen og hans hang til rallykørsel. Finnen skal deltage i sit hjemlands 1000 Søers Rally.

Dernæst er der Alonso og hans manager, som taler mere og mere offentligt om, at det nok kommer til at ske en dag, for ikke at glemme en offentlig showkørsel, som Alonso skal køre i sin hjemby, Oviedo, ugen før Monza.

Fin måde at sige farvel til Renault på.

Schumacher advarer Massa om at Alonso vil være enerådende førstekører hos Ferrari

Kimi Räikkönen har også en ven, der har udtalt til en finsk avis, at Kimi aldrig mere taler om Formel 1, men derimod bliver ved med at tale om rally.

Det er da også rally man ser Kimi rette sin opmærksomhed mod, lige så snart han ikke sidder i sin Ferrari ude på banen

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vil Alonso være teamejer? BMF1 på Ringen – Dag 1 »