• Forside

Toro Rosso fastholder sine forbehold til 2010

Red Bulls søsterteam, Toro Rosso, følger nu i hælene på storesøster og offentliggør, at deltagelse i 2010-kalenderen er afhængig af at deres forbehold i tilmeldingen imødekommes.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/6 2009 klokken 15:06

Ikke overraskende følger Red Bulls søsterteam, Toro Rosso, i hælene på storesøster.

Teamet fra Faenza, Italien, offentliggør nu i en pressemeddelelse, at deres deltagelse i Formel 1 i 2010 er afhængig af, at FIA imødekommmer deres forbehold.

Bortset fra navnet er pressemeddelelsen identisk med den fra Red Bull:

”Som en opfølgning på FIAs nyligt offentliggjorte deltagerliste for Formel 1-mesterskabet i 2010, vil Scuderia Toro Rosso gøre det helt klart, at tilmeldingen var påhæftet betingelser i lighed med de andre medlemmer af FOTA.”

”Scuderia Toro Rosso er fortsat forpligtet overfor FOTA og giver sin fulde støtte til dets principper,” slutter den kortfattede pressemeddelelse.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER