• Forside

Nu ser det godt ud mellem FIA og FOTA

Den langvarige konflikt mellem teamorganisationen FOTA og automobilsportsunionen FIA ser nu ud til at få en afklaring.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 29/5 2009 klokken 12:05

I gennem længere tid har der været krig på kniven mellem FOTA og FIA.

Max mosly fra FIA ville på den ene side have budgetnedskæringer for enhver pris og et budgetloft på £40 mio. mens især de store fabrikteams gerne ville have en hvis økonomisk frihed til at udvikle deres racere.

Ferraris præsident, Luca di Montezemolo, der også er talsmand for FOTA, stod stejlt på sit og nægtede at lade sit team køre under de optrukne regler for 2010.

Lige så stædig var Max Mosly, FIAs præsident, der mente, at teamene måtte rette ind til højre og køre efter de regler, som FIA udstikker.

Ind på scenen kom Mercedes' Norbert Haug i ren Henry Kissinger stil og foreslog et kompromis, som alle åbenbart kan leve med.

Norbert Haug, måske en helt

I 2010 vil budgetbegrænsningen blive på 100 mio. euro, og i 2011 bliver den på 45 mio.

Disse tal inkluderer ikke kørerlønninger og som noget nyt kan udvalgt teknisk- eller udviklingspersonale, f.eks. Red Bulls Adrian Newey, også undtages.

FOTA gruppebillede

Til gengæld skal de etablerede teams bistå med vejledning og teknisk support til de nye teams, der måtte komme ind i varmen fra det nye år, hvor der bliver mulighed for at se en række nye hold på gridden.

Det forventes, at FIA godkender dette forslag idet de indtil videre har været positive overfor mæglingforslaget, som FOTA allerede har godkendt.

En direkte følge er, at vi kan forvente at se tilmeldinger fra følgende teams i dag: Brawn GP, BMW Sauber, Ferrari, Force India, McLaren, Red Bull, Renault, Toro Rosso og Toyota.

Williams har som bekendt allerede tidligere på ugen indleveret deres tilmelding.

RELATEREDE NYHEDER