Det må ikke være sjovt at være hos McLaren for tiden. Ikke nok med, at det går skidt på banen, så går det også meget skidt udenfor banen.
Mercedes truer med at forlade Formel 1 sporten, hvilket vil få enorm betydning for McLaren, der til dels ejes af Mercedes, men også FIA truer med, at straffe holdet yderligere for deres løgn i Melbourne.
At McLaren har bortvist David Ryan, der har været tilknyttet holdet i rigtig mange år, viser at holdet har taget hånd om hændelsen, men om det er nok for WMSC, der har den endelige afgørelse omkring en ekstra straf, kan vi kun gætte på.
Lewis Hamilton er ikke i godt humør for tiden
Rygterne siger, at der vil komme en yderligere straf til McLaren, men at den vil være af mere symbolsk karakter, da man mener der er taget hånd om situationen, hvor Lewis Hamilton kun fulgte ordre og menes at være straffet nok.
Så en økonomisk straf til McLaren, der med 100 millioner bøden for deres spionsag mod Ferrari, er det hold der har bidraget mest til kagekassen hos FIA, virker som det mest sandsynlige udkomme af sagen.