Lewis Hamilton er blevet diskvalificeret fra det australske Formel 1 Grand Prix for at have bragt modstridende oplysninger om, hvad der virkelig skete bag sikkerhedsbilen i Australien til de australske Stewards.
Dermed bliver Jarno Trulli renset og genindsat på den oprindelige plads i løbsresultatet.
I en pressemeddelelse udsendt af de malaysiske stewards står der.
”Stewards har, efter de nye beviser er blevet fremlagt for dem fra det australske Formel 1 Grand Prix 2009, fundet at køreren af nr.1, Lewis Hamilton og teamet Vodafone McLaren Mercedes, har handlet bevidst vildledende overfor stewards ved høringen den 29. marts 2009, et brud på artikel 151c i det sportslige reglement.”
Lewis Hamilton
”Under artikel 158 i det sportslige reglement bliver kører af nr. 1 Lewis Hamilton og Vodafone McLaren Mercedes udelukket fra løbsklassificeringen af det australske Grand Prix 2009, og klassificeringen ændres i overensstemmelse hermed.”
Dermed slutter Jarno Trulli på den hårdt tilkæmpede podieplads. En placering, der sidst på året kan ende med at være mange millioner værd.