Hvornår kan det ikke betale sig at appellere? Når det ikke er muligt at appellere en straf. Det må Toyota nu sande efter et par dages betænkningstid, og man har derfor valgt ikke at appellere med henvisning til en paragraf i det sportslige reglement.
Jarno Trulli blev søndag sendt fra en flot podieplads til plads 12 ganske kort tid efter løbets afslutning. Årsagen til dette var en afkørsel under den sene safetycar-periode, hvor Jarno Trulli kører hele bilen ud på græsset.
Her overhaler Lewis Hamilton ifølge reglerne Jarno Trulli, men får efter sigende besked på at slippe Jarno Trulli forbi. Vi har ikke hørt radiokommunikationen mellem team og kører. Jarno Trulli sagde selv, at han troede Lewis havde et problem, da verdensmesteren trak til side og sænkede farten.
Jarno Trulli foran Alonso og Glock
Men det handler ikke om god og ond tro. Det handler om paragraf 5 i artikel 152 i det sportslige reglement.
”Straffe som gennemkørsel eller stop i pitten sammen med visse straffe i FIA Championship-reglementet, hvor dette tydeligt fremgår, er ikke mulige at appellere.”
Derfor vælger Toyota ikke at appellere, og accepterer dermed den 12. plads straffen i stedet udløste fremfor den podieplacering Jarno Trulli hjemkørte.
Toyota er så skuffede over straffen, at selv om det mest naturlige ville have været at lægge billeder af Jarno Trulli op på pressesitet, så har man i stedet valgt slet ikke at bruge disse billeder.
Der findes måske/måske ikke en video på youtube, der viser episoden. FIA har haft held med at få fjernet disse videoer.