• Forside

2. frie træning - Rosberg holder fronten

Som i morgnens første frie træning, var det Williams køreren, Nico Rosberg, der satte sig på hurtigste tid, og Barrichello i Brawn GP raceren, der satte næsthurtigste tid. Buemi var langsomste mand.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/3 2009 klokken 09:03

Med McLaren nede på 17. og 18. pladsen, er der noget der tyder på, at de har de problemer, som var spået og at den første træning måske ikke viste hvor de lå i forhold til de andre.

Hos Ferrari var resultatet ikke meget bedre, da Massa og Räikkönen placerede sig midt i feltet, som 10 og 11.

I front overraskede Red Bull ved at sætte Mark Webbers racer helt op på en 4. hurtigste tid. Også Vettel fik rettet op på den tabte tid fra første træning, da han fik sin Red Bull racer ind på en respektabel 8. bedste tid. Respektabel, fordi den unge tysker lader til at have problemer med at finde ud af hvor bred den nye racer egentlig er, i det han flere gange satte et baghjul ud i græsset. Noget der til sidst fik ham til at spinde rundt og stalle motoren. Så heller ikke i denne omgang, blev det en optimal test for Vettel.

Ellers var det de tre hold, med de optimerede diffusere, der satte de bedst tider igen. Williams, Brawn GP og Toyota. Mest overraskende var det dog, at det Mercedes motoriserede hold, Force India fik Sutil helt op på den 9. hurtigste tid, lige foran Felipe Massa i sin Ferrari.

Vi kan efter årets to første frie træninger konkludere, at de tre udhængte hold (Brawn GP, Toyota og Williams), er lige så hurtige som mange havde forventet og meget tyder på, at McLaren har de problemer, der gik rygter om.

Weekenden er meget åben og vi kan gå hen at blive meget overraskede, når kvalifikationen er overstået i morgen, som vi som sædvanligt sender LIVE.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:26.053 + 0.000 36
4. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:26.370 + 0.317 30
7. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
1:26.560 + 0.507 33
8. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:26.740 + 0.687 19
10. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:27.064 + 1.011 35
11. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:27.204 + 1.151 32
17. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1:27.802 + 1.749 35
18. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:27.813 + 1.760 31
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER