• Forside

Toyota og Williams lovlige?

Der har været beskyldninger fremme om, at Williams og Toyota racerne er ulovlige med deres nye diffuser design. Men de to hold holder fast i, at de er lovlige og noget tyder på, at FIA har samme holdning.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/2 2009 klokken 15:02

Som så ofte før, når der kommer nye regler, er der nogle der er bedre til at fortolke reglerne til grænsen end andre.

Vi har ofte set at Ferrari og McLaren har fundet måder at tolke reglerne så de starter sæsonen et hestehoved foran de øvrige, men i år er der noget der tyder på, at det er Toyota og Williams der har fundet den rigtige formel.

Angiveligt er der tale om et hul i de nye regler, der giver holdene mulighed for at gå ud over reglerne omkring de maksimale 175 mm højde på bilens bagende.

Angiveligt skulle de to hold have brugt en anden del af reglementet, for at lave det anderledes design, hvilket ikke er i reglementets ånd, men ikke modstrider dets ord.

Diffuseren skulle tilmed allerede have fået et OK af FIA, hvilket så afgøre sagen. Eller det vil sige, at de andre hold har mulighed for at indgive en klage, efter det første Formel 1 Grand Prix i Australien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER