Med en 6. plads i sidste års GP2 klasse, og Red Bull solidt i ryggen, kan kun 20-årige Sebastien Buemi nu kalde sig Formel 1-kører. Et kvalitetsstempel af de større.
Toro Rosso bliver knægtens nye arbejdsplads, men det er bestemt ikke første gang at Buemi har noget med navnet at gøre.
Gennem hele sin karriere er han blevet støttet af Red Bull Junior Driver Programme, og derudover har han slidt massevis af dæk op for ed Bull teamet, som test-og reservekører. Senere på måneden vil Buemi for første gang sætte sig bag rattet som Scuderia Toro Rosso-kører. Dette sker, når teamet, ligesom mange andre teams, tester på Portimau i Portugal.
"Jeg er selvfølgelig meget glad for at komme til at køre for Scuderia Toro Rosso i år. At blive Formel 1-kører har altid været mit mål, lige siden jeg startede med racing," siger Buemi.
"I år vil jeg gøre alt for at hente de bedst mulige resultater og vise Red Bull, at den tillid de har vist mig, er vel funderet. Jeg vil gerne takke Red Bull for denne mulighed og for al deres hjælp gennem min karriere, startende tilbage i 2005."
Sebastien Buemi tester for Scuderia Toro Rosso
Franz Tost, teamchefen for STR er naturligvis også glad.
"Vi er glade for at byde velkommen til Sebastien der allerede er en fast del af vores team. Vore ingeniører har været imponeret over hans fart i bilen og hans evne til at lære og udvikle sig under de test han har udført for os sidste år. Det sammen med nogle imponerende resultater i GP2, var nok til at overbevise os om, at give ham sædet."
"Hans udnævnelse kører også fint i tråd med målet for Red Bull Junior Driver Programme, og møder Dietrich Mateschitz´ intentioner om at benytte Scuderia Toro Rosso som et showcase for unge kørere, som firmaet har støttet i gennem i de mindre formel-klasser."
Der er som nævnt endnu et sæde tilbage, men spørgsmålet er hvem der skal have det. Sebastién Bourdais er en af to oplagte kandidater, den anden er Takuma Sato.
Siden Super Aguris kollaps i 2008 har den lille japanske superstjerne været udenfor Formel 1, men en tilbagevenden vil for alvor få hans mange loyale fans op af stolene. Og det kunne blive spændende at se, hvad han kunne gøre med en Toro Rosso-racer, der i 2008 har vist sig endog meget konkurrencedygtig.
Sebastien Bourdais kender bilen fra 2008, men er det nok?
Bourdais er et oplagt valg, mest på grund af hans debut i 2008. Men der skal mere end 4 Champ Car mesterskaber til for at skabe en Formel 1-pilot og rygterne er på det højste for tiden, hvor mange mener at Bourdais er på vej tilbage til Nordamerika.