Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/1 2009 klokken 13:01
En af de mest potentielle købere til Hondas Formel 1-hold, var Prodrive ejer David Richards, der tidligere var medejer af holdet, da det hed BAR.
Men nu har Richards meldt ud, at han har trukket sit bud på holdet, da han ikke var interesseret i at have Nick Fry med i pakken.
Den officielle begrundelse for det tilbagetrukne bud, er dog ikke, at Fry er med i pakken, men den ustabilitet der er omkring de omkostningsreducerende tiltag, der er på vej ind i Formel 1.
”Jeg har en følelse af, at det ikke er det rigtige tidspunkt at komme ind i Formel 1 på. Der er alt for mange ubesvarede ender, som jeg ikke tror der vil komme styr på før 2010,” kom det fra Richards.
Honda har allerede betalt startpengene for 2009, så de nye ejere vil ikke behøve at finde den sum også, hvilket giver dem ekstra tid til at finde finanserne.
Det er derfor at der er flere og flere der mener, at det bliver Nick Fry der stikker af med holdet, selvom han måske ikke vil være den rigtige for holdet.