Dagens Grand Prix er et af de mest mytiske i Formel 1. Hvem husker ikke Mika Hakkinens overhaling af Michael Schumacher i 2000? Samtidigt så er det en af de baner som kørerne allerhelst vil køre på og efter et år i skammekrogen, så kan vi heldigvis se frem til dagens løb.
Med temperaturer under 20 grader og et nordeuropæisk efterårsvejr i Belgien, så meldes der om risiko for meget lette byger i Ardennerne. Formiddagens GP2, viste hvor svær banen er når der er fugtigt på curbs. Den mindste kørerfejl og man spinner af, med de risici som det medfører. Dagens sprintløb blev iøvrigt vundet af Maldonando fra Piquet Sports, på en overhaling på næstsidste omgang.
GP2 bruger ofte en del tid udenfor asfalten.
Gårsdagens kvalifikation endte med Felipe Massa i en McLaren-Mercedes sandwich, med Lewis Hamilton forrest. Massa viste dog senest i Ungarn at han er absolut ikke bange for at udfordre Hamilton i starten og endda overhale mod førstesving, måske Ferrari har en smule mere optræk ved starten.
Længere nede i feltet slog Nick Heidfeld for en gangs skyld Robert Kubica og tog pladsen som Best of the Rest, som nummer fem.
I det hele taget så er gridden blandet godt op, så på det punkt kan man se frem til et spændende løb.
I modsætning til en del løb i år, så er der indtil videre ingen straffe uddelt eller ændring af gridposition på grund af motorskift.
Massa overhaler Hamilton i første sving på Hungaroring, 2008.
Dagens løb har stor betydning for de 3 kørerer, der slås om årets mesterskab. Med 13 point op, så har ikke mindst Kimi Räikkönen desperat brug for en sejr og gerne med en samtidigt DNF til Hamilton. Omvendt, så skal hans kollega ved Ferrari, Massa, efterhånden satse hele butikken og få lukket debatten om hvem der er førstekører ved Scuderiaen.
Massa har 6 point op til Hamilton og skal have et godt resultat for at holde sig tæt på, ikke mindst inden det sidste løb i Europa, der afvikles på Monza. Massa kan have den fordel at hans motor kører på sit andet løb, kan den holde hjem, så er der ny motor til Monza, i modsætning til hans nærmeste konkurrenter, der alle er på en ny motor, der så skal holde til 2 af de hårdeste baner i kalenderen, hvor der er flest kilometer med fuld gas.
Husk - hvis du er forhindret i at se løbet live, så kan du tilmelde dig vores SMS-service og få resultatet straks ved løbets afslutning.
SMS-service.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)