• Forside

Ingen slikkepind hos Ferrari

Under weekendens Formel 1 Grand Prix i Valencia, havde begge Ferrari piloter problemer under deres pitstop, men det får ikke holdet til at genindfører den manuelle slikkepind, som de ikke mener, ville have gjort en forskel.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/8 2008 klokken 13:08

Ferraris chef, italieneren Stefano Domenicali, mener ikke at den gammeldags slikkepind mand, ville have gjort nogen forskel, i forhold til de to uheldige pitstop, som Kimi Räikkönen og Felipe Massa havde under Europas Grand Prix i weekenden.

”Räikkönens uheld, havde intet med lysene at gøre,” kom det kontant fra Domenicali. ”når der er rødt, er der rødt. Det er ikke anderledes end når slikkepind manden har skiltet nede foran piloten.”

”For at undgå lignende situationer, som den vi havde med Massa, er der nu en der har det overordnede ansvar for at sikre, at der er fri bane, når de skal ud,” tilføjede italieneren.

Ferraris system, skulle sikre piloterne den optimale afgang fra pitten, da hver mekaniker med en vital funktion, selv trykker sig ind når han er færdig med sit job. Således at når alle har trykket sig ind, skifter lamperne til grøn. Men trafik i pitten har man glemt at tage med. Det er der nu rettet op på.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER