På en dag hvor holdenes testkørere endelig fik testtid var det den kommende Red Bull Racing-kører Sebastian Vettel, der var hurtigst på den første dag på den spanske bane i det sydlige Spanien. Christian Klien kørte kun tre omgange i BMW-Sauber bilen, og som man kan læse på BMF1, så var han involveret i en ulykke med en mekaniker.
Testen på Jerez er den sidste test inden den kommende ”sommerferie” i Formel 1. Derfor testede de ni teams forskellige programmer af både 2008 og 2009 karakter. Gary Paffett fik en testdag for McLaren. Den første i lang tid og også den eneste, da Gary Paffett nu tager til Nürburgring for at gøre klar til weekendens DTM afdeling på banen.
Luca Badoer testede i 2009 trim med både reduceret downforce og slicks dæk. Ferrari vil bruge de kommende dage på at teste op til de kommende Grand Prix løb. Afstanden til McLaren skal lukkes, hvis Ferrari stadig vil have en chance for at vinde nogle af mesterskaberne.
Jarno Trulli testede også i 2009 trim og endte relativt langt nede på tidslisten. I dag (onsdag) vil Jarno teste op til Ungarns Grand Prix om to uger. Bortset fra Christian Kliens strømførende uheld, så var testen ganske stille. Nico Hülkenberg stod for dagens eneste røde flag, da han stoppede på banen med et teknisk problem.
Tiderne fra første testdag er som altid uofficielle.
Plads |
Kører |
Team |
Tid |
Antal omg. |
1. |
Sebastian Vettel |
Toro Rosso-Ferrari STR3 |
1:19.844 |
94
|
2. |
Gary Paffett |
McLaren-Mercedes MP 4-23 |
1:20.179 |
80
|
3. |
Luca Badoer |
Ferrari F2008 |
1:20.697 |
69
|
4. |
Nico Hulkenberg |
Williams-Toyota FW30 |
1:20.953 |
58
|
5. |
Sebastien Buemi |
Red Bull-Renault RB4 |
1:20.997 |
110
|
6. |
Romain Grosjean |
Renault R28 |
1:21.223 |
71
|
7. |
Jarno Trulli |
Toyota TF108 |
1:21.459 |
96
|
8. |
Alexander Wurz |
Honda RA108 |
1:21.596 |
84
|
9. |
Christian Klien |
BMW-Sauber F1.08 |
Ingen tid |
3
|
Testen fortsætter i dag, hvor der vil være udskiftning hos flere teams.