Af: (@bmf1.dk) d. 24/6 2008 klokken 10:06
Der er bred enighed i pressen og i pitten om, at Nelson Piquet har fået sat kniven for struben. Det unge håb, har været en skuffelse for Renault og for Flavio Briatore, der havde forventet mere samba end sovs og kartofler.
I de første syv løb lykkedes det ikke for Piquet at komme i top ti, og op til det Franske GP i søndags, var det Fernando Alonso, som stod for at samle point ind.
Men Piquet fik samlet tankerne og da starten gik, pressede han de forankørende, samtidig med at han kunne holde Lewis Hamilton bag sig.
Sent i løbet kom Alsonso lidt bredt ud i et sving og det betød, at Piquet kunne snige sig forbi den tidligere dobbelte verdensmester. Og med mere modenhed og overblik, lykkedes det for Nelson Piquet, at score sine første to VM-point, da han endte på en 7. plads.
"Forhåbentlig er det en snebolds-effekt, der bliver større resten af året. Før eller siden ville det være sket - jeg følte aldrig noget pres," siger Nelson Piquet.
"Det er klart, at alt skal være bedre, end i første halvdel af mesterskabet. Jeg var meget uheldig, der skete en masse dårlige ting, men forhåbentlig bliver det kun bedre fra nu af."
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)