• Forside

Hamilton undskylder

Det var noget af en brøler, som Lewis Hamilton lavede i pitten, da han ikke opdagede at de to forreste biler var stoppet for rødt og derfor for sent opdagede dem og bragede op bag Kimi Räikkönen. Begge kørere udgik derefter af løbet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/6 2008 klokken 10:06

Lewis Hamilton fik en drømmestart under Canadas Grand Prix i weekenden, men da sikkerhedhedsbilen kom på banen, som følge af Sutils Force India racer uheldige placering på banen, efter en defekt, viste McLaren-mekanikerne sig for en gang skyld ikke som de hurtigste, hvilket betød at både Räikkönen og Kubica kom forbi den ventende brite.

Da Hamilton var klar, skulle han blot indhente de to, der kæmpede side om side på vej ud af pitten, med hastighedsbegrænsning. Hertil var han så fokuseret, et han ikke indså, at de to var stoppet for rødt for enden af pitudkørslen, hvilket betød, at han for sent trådte på bremsen og efterfølgende påkørte Kimi Räikkönens Ferrari, hvilket så igen betød, at begge biler måtte forlade løbet.

”Jeg så de to piloter foran mig kæmpe om placeringen på vej ud af pitten og lige pludselig stoppede de,” kom det fra en ærgerlig Hamilton.

”Jeg så det røde lys, men da var det for sent og jeg indrømmer at det var min fejl!”

”Jeg vil derfor gerne undskylde overfor Kimi for at ødelægge hans løb, men det er hvad, der sker i løb, og jeg har intet at udsætte på stewarderne,” kom det yderligere fra Hamilton, der efter uheldet måtte overlade føringen i mesterskabet, til BMW piloten Robert Kubica.

Polakken blev noteret for sin og BMWs første Formel 1 sejr.

Som følge af uheldet bliver Hamilton sat ti placeringer tilbage til næste Grand Prix. Samme straf må Rosberg også tage til sig, da han kolliderede med Hamilton bagfra.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER