• Forside

FIA bekræfter ændring af kvalifikationsregler

For at undgå farlige situationer under Q3, tredje del af kvalifikationen til et Formel 1-løb, har FIA i dag bekræftet, at pensionistkørsel er forbudt og at kørerne fremover skal gennemføre omgangene på en maksimal omgangstid.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/4 2008 klokken 22:04

Lewis Hamiltons og Heikki Kovalainens pensionisttempo i sidste del af kvalifikationen til Malaysias Grand Prix får nu konsekvenser.

I Malysia opstod en farlig situation, da begge McLaren-kørerne, efter at tiden var gået, havde gennemført deres sidste omgang, og, i brændstofbesparelses hellige navn, derfor luntede hjem mod pitten i et ualmindeligt adstadigt tempo.

Foruden at kunne oårsage en ulykke bevirkede økonomikørslen ligeledes, at BMW Saubers Nick Heidfeld og Renaults Fernando Alonso ikke fik deres optimale sidste omgang. Men det er slut nu.

Nick Heidfeld, her på Sepang i Malaysia, blev hindret i at sætte en hurtig sidste omgang.

FIA har brugt de sidste par uger til at overveje situationen, og direktør Charlie Whiting bekræfter nu, at kørerne, under kvalifikationen, skal presses til at gennemføre en bestemt sektor af banen på en maksimal tid.

I en erklæring fra FIA hedder det bl.a.:

“For at forhindre en ulykke grundet hastighedsforskelle imellem biler som er på vej ud af banen, og de som stadig skal gennemføre omgange i Q3, samt under rekognosceringsomgange imens pitlanen er åben i løbet, vil enhver kører, som bedømmes til at køre unødvendigt langsomt under disse omgange, eller på anden måde udsætter andre kørere for fare, blive rapporteret til stewards.”

“Biler som forlader pitten vil blive tidsregistreret imellem SC (Safety Car) linie 2 (50 meter før Sving 1) og SC linie 1 (efter Sving 15). Enhver bil som overskrider tiden 1:39.000 imellem disse punkter vil blive dømt for at have kørt unødvendigt langsomt.”

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER