Lewis Hamilton er kun i sin anden sæson i Formel 1, efter hans komet-agtig karriere begyndte med at udfordre etablissementet. Nu mener Sir Jackie Stewart, at Lewis sagtens kan blive Formel 1-verdenens svar på Muhammad Ali.
Efter Hamilton´s sejr på Albert Park i søndags, siger Stewart: "Han kan blive lige så stor som Ali. Ingen har nogensinde haft den effekt Lewis har. Jim Clark og Ayrton Senna var begge generte og Alain Prost projicerede ikke på samme måde som Lewis gør."
"Lewis er så meget bredere i sin appeal, end alle de andre," fortsætter Stewart. I sport, er det kun Tiger der har opnået det (nået toppen, red.). For Arnold Palmer og Jack Niclaus tog det lidt længere tid. Der er så mange positive ting der kører for Lewis, for ingen sport har den samme globale interesse som F1."
Er denne mand større end Muhammad Ali? Måske om nogle år, mener Jackie Stewart
Lewis Hamilton har været ude et par gange og understreget, at han sagtens kan se hele sin karriere hos ét team, McLaren, selvom flere har linket ham til Felipe Massa´s sæde hos Ferrari. Utænkeligt? Kimi Räikkönen gjorde det, så hvorfor ikke Hamilton?
Jackie Stewart er dog uenig. "Lewis har i mine øjne, allerede gjort et enormt indtryk på manden på gaden, langt ud over hans bedrifter indtil videre. Han er allerede større end McLaren, selvom jeg dog tror han sagtens kunne finde på, at blive hos dem resten af sin karriere, på samme måde som Jimmy Clark gjorde hos Lotus og jeg selv gjorde hos Ken Tyrrell."