• Forside

Barcelona test dag 2 – Toro Rosso hurtigst

På andendagen af weekendens Barcelona test var det overraskende nok de to Scuderia Toro Rosso kørere med Vettel og Bourdais hurtigst. Williams teamet valgte relativt tidligt at trække sig fra resten af weekendens test.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/2 2008 klokken 08:02

Ved årets første weekendtest har Scuderia Toro Rosso valgt at simulere en løbsweekend. Derfor endte holdets kørere på de to hurtigste pladser efter at have simuleret kvalifikationen, og kørt med lavt brændstof. Fjerner man de to Seb’er, så var det en mere normal dag tidsmæssigt.

Kovalainen blev lørdag slået af Hamilton

Lewis Hamilton ville have været hurtigste mand foran Heikki Kovalainen, Kubica i BMW Sauber raceren og de to Renault kørere Fernando Alonso og Nelson Piquet Jr. Nico Rosberg og Kazuki Nakajima testede begge, men kørte relativt få omgange, da teamet arbejdede på at finde fejlen, der sendte Nakajima i muren i fredags. Da holdet ikke kunne finde fejlen valgte man at stoppe testen, og stiller derfor ikke til start i dag på dagens sidste testdag.

Bagerst i tiderne fandt man Vitantonio Liuzzi i Force India raceren. Foran ham Jenson Button i Honda RA108. Bilen som ser mere spændende ud end den er, og en bil som Ross Brawn ikke har nået at bruge sine magiske fingre på.

Tiderne fra lørdag er leveret af Autosport.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Sebastian Vettel Toro Rosso-Ferrari STR2B 1:21.679 89
2. Sebastien Bourdais Toro Rosso-Ferrari STR2B 1:21.782 88
3. Lewis Hamilton McLaren-Mercedes MP 4-23 1:22.135 80
4. Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes MP 4-23 1:22.511 70
5. Robert Kubica BMW-Sauber F1.08 1:22.833 90
6. Fernando Alonso Renault R28 1:22.938 115
7. Nelson Piquet Jr. Renault R28 1:23.002 115
8. Mark Webber Red Bull-Renault RB4 1:23.020 75
9. Nick Heidfeld BMW-Sauber F1.08 1:23.070 94
10. David Coulthard Red Bull-Renault RB4 1:23.322 85
11. Nico Rosberg Williams-Toyota FW30 1:23.347 34
12. Kazuki Nakajima Williams-Toyota FW30 1:23.948 40
13. Jenson Button Honda RA108 1:23.959 58
14. Vitantonio Liuzzi Force India-Ferrari F8-VII(B) 1:24.263 61


Testen slutter i dag. Kun Toyota, Ferrari og Super Aguri F1 er ikke tilstede i Barcelona.