Der gik ikke lang tid, før fotografernes telelinser skiftede fokus. Fra at have taget billeder af forskellige biler der suste rundt på banen ud for Barcelona, måtte de lige gnide øjnene en ekstra gang, da Red Bulls RB4 dukkede op af garagens dunkle mørke.
For det var bestemt ikke den RB4 som var blevet præsenteret et par uger i forvejen, men noget helt anderledes. Motorcoveret var forlænget direkte bagud fra luftindtaget over kørerens hoved, næsten helt hen til bagvingen.
Mark Webber tester den specielle køl på bilen
Den midlest talt dramatiske haj-finne, er en modifikation til Adrian Neweys design, og er efter al sandsynlighed rettet mod at optimere bagendens stabilitet under bremsning. Et område der kan blive kritisk med tabet af de forskellige hjælpemidler, her i blandt den elektroniske motorbremse kontrol.
Mark Webber fik æren af at demonstrere den nye vinge, cover, eller hvad vi nu skal kalde den, mens Davis Coulthard tog sig af den mere konventionelle RB4.
Mark Webber med den specielle køl på bilen.
Close up af det anderledes motorcover