• Forside

Midland klar til Bahrain

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/3 2006 klokken 13:03

I går shake-down testede Midland F1 holdet deres andet MF16 chassis, så holdet nu har de to chassiser til rådighed, som de skal bruge i åbningsløset i Bahrain om to uger. Det foregik på en kold og senere snepræget Silverstone.

Giorgio Mondoni og Markus Winkelhock kørte nogle testomgange, mens Tiago Monteiro nøjedes med at køre et par omgange, hvor han kørte direkte i pit. Tiderne var derfor også der efter, og Markus Winkelhocks tid på 1.37.350 var ikke prangende, mens Georgio Mondini kørte 1.44.178.


De mørke skyer blev senere kolde og gav snevejr.

Da det ligesom i Danmark begyndte at sne, så var der ikke nogle brugbare informationer at få ud af testen. Derfor stoppede testen tidligt. Tiago Monteiro havde dette at sige:

”Uheldigvis kunne vi køre særlig meget i dag, da det var rigtig koldt og også sneede lidt. Men det lykkedes os at shake-down teste den nye bil og teste den nye gearkasse og øve lidt dækskift og brændstofpåfyldning.”


Sneen lå på Monterios bil efter en installationsomgang

“Som sædvanlig virkede de mekaniske komponenter og mekanikerne perfekt. Alle er begejstrede og glæder sig til det første løb om to uger. Personligt må jeg nok sige, at jeg glæder mig til at komme til et varmt og tørt klima igen.”