Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/3 2006 klokken 19:03
Super Aguri har i dag sendt en pressemeddelelse ud, hvor de bekræfter, at franskmanden Franck Montagny, der sidste år var tilknyttet Renault som testkører, bliver Super Aguris reservekører de første to løb i år.
Foreløbig gælder kontrakten kun for Bahrains Grand Prix og Malaysias Grand Prix. Kontrakten bliver muligvis forlænget, men der er bud efter Franck Montagny i USA, hvor Rocketsoports holdet har givet ham et tilbud, som han i øjeblikket overvejer.
De to første løb ligger dog før ChampCar sæsonens start. Timo Glock, der sidste år deltog i ChampCar og bliver kåret som Rookie of the Year er også et bud i de løb, der ikke falder sammen med GP2 mesterskabet.
Den tidligere BAR testkører James Rossiter er også et emne, der snakkes meget om.