• Forside

Fisichella med løn hos Force India

Der har længe været rygter fremme om, at det bliver Giancarlo Fisichella der får det sidste sæde hos det nye Force India team, men nyt er det, at han angiveligt vil få løn for at køre for holdet, frem for selv at skulle komme med penge.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/1 2008 klokken 10:01

Rygtet siger, at vi vil få en officiel meddelelse på torsdag om, at den tidligere Renault pilot, italieneren Giancarlo Fisichella, vil blive den erfarne del af det nye Force India hold, som har overtaget det tidligere Spyker hold.

Der har været rygter fremme om, at Fisichella skulle komme med intet mindre end 10 millioner Euro, et rygte Fisi hele tiden har afvist. Nu siger det seneste rygte, at han ikke blot kommer med penge, men at han tilmed også vil få løn. Selvom den hører til i den lave ende af lønskalaen i Formel 1, så vil 400.000 Euro dog være italienerens nye årsløn.

Det kan man vel også leve med, ud over de sponsorkroner den aldrende italiener også kan sætte ind på sin konto.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.