Kimi Räikkönen fra Ferrari, blev den tredje finske verdensmester, da han søndag aften dansk tid, kørte sig til en sejr i det brasilianske Grand Prix.
Dermed satte finnen punktum for et actionmættet løb med drama, uheld, sammenkørsler, tekniske problemer og meget andet.
Før løbet var det den engelske komet, Lewis Hamilton, der førte VM. Men han havde et forfærdeligt løb, der endte i katastrofe. I det første sving, droppede han fra en andenplads til en fjerdeplads og kort tid efter, satte han alt over styr.... og tabte. Han så hele feltet køre forbi og måtte kæmpe sig vej op igen.
Senere mistede han over 40 sekunder, da hans McLaren rendte ind i problemer med, hvad er lignede gearkassen. Hamilton sluttede som nummer 7.
Kimi Räikkönen vandt det brasilianske Grand Prix 2007, og tog verdensmesterskabet
Fernando Alonso, den dobbelte verdensmester var en spanier med en mission. Han måtte nøjes med en anonym tredjeplads, næsten 50 sekunder efter Felipe Massa, der sluttede som nummer to.
Starten afgjorde en del. Det lykkedes for både Massa og Räikkönen at presse Hamilton ind i første sving, så englænderen tabte to placeringer. Alonso gik forbi og var nu treer.
Hamilton forsøgte sig i Descida do Lago-svinget, men han låste bremserne og kom for langt ud på det grønne afkørselsområde. Han var nu allerede nede på en ottendeplads.
Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes. Hamilton slutter på en delt andenplads sammen med Fernando Alonso. Hamilton havde et mareridt af et løb
Otte omgange senere, var uheldet endnu en gang ude efter Lewis Hamilton. Hans McLaren racer satte pludselig farten meget ned og det så ud til at han ville udgå. Han formåede dog at holde liv i bilen og fik kraften tilbage, og fortsatte. Men nu var han nede på en 18. plads.
Oppe foran var det Ferrari-dominans. De to kørere fulgtes ad, med Massa i front. De kørte som om de sad på en snor. Massa så ud til at være hurtigere end Räikkönen, men de formåede hele tiden at ligge tæt på hinanden.
Cirka midtvejs i løbet var Räikkönen hurtigere end Massa og da Massa gik i pit og Räikkönen blev ude tre omgange efter, skiftede de to placeringer, således at finnen nu kunne køre efter sejren og titlen.
Hamilton gjorde alt hvad han kunne og kæmpede sig op gennem feltet. Han forsøgte sig med tre små, hurtige stop, i et forsøg på at spare på de upopulære superbløde dæk.
Det var nødvendigt for ham at slutte som nummer fem, men Heidfeld og Trulli foran ham, var svære at gøre noget ved.
Fernando Alonso havde et svært løb, hvor han måtte se de to Ferrari´er løbe fra sig
Alonso var aldrig rigtig med i spillet. Flere gange var han op til tre sekunder langsommere end de førende Ferrari´er. Han faldt tilbage på en fjerdeplads, da en aggressiv og ekstrem godt kørende Robert Kubica, overhalede ham, præcis som polakkens teamkollega gjorde tidligere i sæsonen.
Da Kubica tog sit tredje og sidste pitstop, tog Alonso tredjepladsen tilbage. Desværre for spanieren var det ikke nok, da Räikkönens sejr, var nok for finnen til at tage sejren.
Kimi Räikkönen gjorde alle sine kritikere tavse, da han med fem omgange igen, satte omgangsrekord på banen og nærmest fløj væk fra Felipe Massa. Han tog dermed sin første titel. Det har været en sej kamp for finnen, der har forsøgt i hele syv år.
Nico Rosberg havde et super løb, hvor han viste styrke, aggressivitet og modenhed. Han lå længe og kæmpede med David Coulthard, men hans bedste øjeblik kom, da han ville overhale Heidfeld. Tyskeren missede overhalingen først, og lod Kubica drage fordel af fejlen, men med to omgange igen, tog Rosberg sig også af Kubica og snuppede fjerdepladsen tilbage.
Nico Rosberg, fik et flot løb og sluttede på en fjerdeplads. Her er han i et tidligere løb
Trulli måtte ind i pit til et sent sidste stop og det gjorde, at Hamilton krøb op på en syvendeplads. Til gengæld betød det, at Hamilton slutter på en andenplads, sammen med Alonso, i mesterskabet.
Red Bull kørerne havde længe et rigtig fint løb, men Mark Webber, som lå og hyggede sig på en femteplads, måtte udgå og David Coulthard sluttede på en niendeplads.
Det betyder på den anden side, at Nico Rosberg´s 4. plads, sikrer Williams fjerdepladsen i konstruktørmesterskabet.
Desværre for hans teamkammerat, Kazuki Nakajima, var resultatet lidt bittersødt. I japanerens første pitstop i karrieren, kom han for hurtigt ind til mekanikerne og ramte hele tre af sine mekanikere. En af dem måtte humpe ind i garagen. Nakajima slutter som nummer 10.
Adrian Sutil i sin Spyker, lige før det Tyrkiske GP starter. Han havde en dum dag på jobbet og måtte udgå af det brasilianske løb
De to tidligere års mestre, Renault, havde deres værste løb i år, da begge kørere måtte udgå.
Giancarlo Fisichella havde et rendezvous med Sakon Yamamoto og det kom der ikke noget godt ud af, så de var ude. Heikki Kovalainen var også involveret i lidt skubben og masen i starten og var i pit for at hente en ny vinge, men måtte senere en tur på lægecentret, da han forulykkede voldsomt i sving 3.
Renault slutter deres sæson på en 3. plads i konstruktørmesterskabet, bag BMW-Sauber og foran Williams.
Honda havde heller ikke noget godt løb og for første gang i Rubens Barrichello´s Formel 1 karriere, er det ikke lykkes for ham at score et eneste point i en sæson. Button udgår på 20. omgang, mens Barrichello holdt til det dobbelte.
Jarno Trulli og Ralf Schumacher har nok heller ikke noget at fejre efter denne sæson. Schumacher er stoppet hos det kriseramte Toyota-team og ender som nummer 11 i løbet, mens Trulli dog får hevet et enkelt point hjem til teamet.
Om Toro Rosso og Spyker er der ikke så meget at skrive. Vettel udgår i sin Toro Rosso, mens begge Spyker kørerne ikke formår at fuldføre.