Først ventede man Lewis Hamilton til den berømte kirkegård, hvor sportens største stjerne, Ayrton Senna, ligger begravet. Ideen fra den unge englænders side var, at besøge den store stjernes sidste hvilested, som en privat og sober hyldest fra en stor kører til en anden.
Men nu ser det ud til, at Hamilton må aflyse seancen, der efter planen skulle have fundet sted i forbindelse med sæson-afslutningen på Interlagos banen i Brasilien søndag, af frygt for at det drukner i paparazzi´s, som vil ødelægge øjeblikket for Lewis Hamilton.
Derfor ser det nu ud til, at planerne er skrinlagt, i hvert fald indtil videre. Nyheden om at en af sportens største overraskelser i årtier, ville besøge selveste Ayrton Senna´s grav, skabte overskrifter og nyheder verden over. Et topmøde, som de fleste fotografer ville give en arm for at få billeder af.
Lewis Hamilton skulle have besøgt Ayrton Sennas grav, men det er blevet aflyst
Hamilton selv udtalte, da nyheden blev kendt, at "jeg skal helt sikkert derud. Det bliver meget bevægende, meget følelsespræget for mig."
Hamilton havde på forhånd spurgt Ayrton´s søster, Viviane, om det kunne lade sig gøre, og hun var meget rørt over, at han først kom til familien med sit ønske.
"Han ringede for at spørge, om det ville være ok at besøge Ayrton´s grav. Vi var smigrede, at han tænkte på Ayrton op til sådan en stor begivenhed," siger Viviane, og henviser til det sidste løb i kalenderen, det brasilianske på søndag, hvor hele tre kørere kan tage titlen.
Lewis Hamilton har aldrig lagt skjul på, at den store brasilianer er hans forbillede. Hamilton var bare ni år, da helten døde på Imola i 1994, men det gjorde et enormt indtryk på den unge dreng.
The greatest
"En dag da jeg var ved at forberede mig til et løb, fortalte min stedmor, at han var død. Det ramte mig hårdt. Det var vendepunktet i mit liv. Jeg blev bevidst om, at jeg skulle udnytte mit talent bedst muligt."
"Lewis minder mig om Ayrton på mange måder," siger Viviane. "Ayrton forsøgte aldrig at blive en stor mand, og han bekymrede sig ikke om penge og berømmelse."
"Lewis har et stort, stort talent og han kæmper for at fuldføre det. Han er også en simpel person, ligesom Ayrton var. Han har stor integritet og simpelhed."
Viviane, Ayrton´s søster, drager sammenligninger mellem hendes aføde bror, og Lewis Hamilton
Der er flere ligheder mellem de to kørere. Begge er drevet af den samme kraft, det ufattelige store ønske om at vinde. Senna kørte med en gul hjelm, det gør Hamilton også. Og lighederne stopper ikke der.
Ayrton Senna elskede børn og han gav store dele af sin personlige formue væk til godgørende formål. Lewis Hamiltons yngre bror, Nicholas, er ramt af cerebral palsy, på engelsk.
Cerebral palsy er en sygdom, der skyldes tidlige skader på cerebrum, et område i hjernen, som blandt andet styrer motorikken. Når først skaden er opstået, kan den ikke blive værre, men til gengæld er der ingen kur for den. Alligevel er Nicholas Hamilton, med til alle løbene, sammen med brødrenes far, Anthony.
På søndag er det som sagt sidste udkald for hele tre kørere. Kimi Räikkönen (100 p), Fernando Alonso (103 p) og den førende Lewis Hamilton (107 p).
Afgørelsens time er kl. 18.00 og du kan se det hele på TV 2 Sport.