• Forside

Hamilton rolig

Man skulle tro, at den unge Lewis Hamilton måske kunne ryste lidt i bukserne over udsigten til at blive den yngste Formel 1 verdensmester nogensinde, men ifølge McLaren piloten selv, har uheldet i Kina hjulpet ham til at være mere fokuseret og rolig.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/10 2007 klokken 14:10


Lewis Hamilton advare sine konkurrenter mod at tro, at han let vil lade sig ryste på søndag, når Formel 1 feltet indtager den brasilianske Interlagos bane, for at afvikle det sidste og afgørende løb i kampen om årets Formel 1 verdensmesterskab.

”Jeg er fuldstændig rolig og afklaret,” kom det fra Lewis Hamilton under dagens pressemøde. ”Mit uheld i Kina, har hjulpet mig til at blive endnu bedre til at fokusere og jeg er helt sikker på, at jeg kan holde til presset.”

”Det fik mig i hvert fald ikke til at blive mere nervøs, hvis det gjorde noget, så var det at styrke mig,” tilføjede han.

Hamilton mener også, at han var meget nervøs forud for Kinas Grand Prix, hvilket han indrømmer, nok bar en stor del af skylden for hans tåbelige fejl.

”Det var meget lærerigt, hvilket betyder at jeg kommer her endnu bedre forberedt,” sluttede Lewis Hamilton, der jagter titlen som den yngste verdensmester i Formel 1 historien og den første rigtige nybegynder til at sikre sig titlen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER