• Forside

Spyker aftalen er endnu ikke på plads

Vi har tidligere skrevet, at Spyker Formel 1 holdet, er solgt til den indiske rigmand Vijay Mallya, men nu kommer det frem, at aftalen ikke er endelig på plads endnu, til trods for de mange udmeldelser fra Mallya.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/9 2007 klokken 11:09


Team Indian Orange er endnu kun en drøm, hvis du spørger Spyker. Dog er det en drøm som man forventer bliver til virkelighed indenfor de næste 30 dage, men stadig kun en drøm.

”Der er ingen bindende kontrakter på plads endnu,” kom det fra Dick Haijma, der er talemand for Spyker.

”Lige nu er der ikke sket meget siden vores første udmeldinger kom omkring et muligt salg sidste fredag, så vi er stadig i gang med at få tingene på plads, hvilket vi har givet hinanden 30 dage til,” kom det uddybende fra ham.

”Der er ingen aftale på plads, før vi har en underskrevet kontrakt og det har vi ikke endnu,” sluttede Hajima.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.