• Forside

BMW med hemmeligt våben

Ifølge BMW Sauber piloten Nick Heidfeld, vil han have en reel chance for at vinde på Monza i næste weekend. ”Vi kommer til Monza med nogle helt nye tiltag, der vil give os den første reelle chance for at vinde et Grand Prix.”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/9 2007 klokken 11:09

BMW Sauber og deres to piloter, Nick Heidfeld og Robert Kubica, har stadig deres første sejr til gode, men denne sejr kunne meget vel komme på søndag, hvis du spørger Nick Heidfeld.

”Monza er en bane der passer rigtigt godt til BMW Sauber raceren,” kom det fra Nick Heidfeld. ”Med de nye tiltag vi kommer med, står vi med en reel chance for at vinde på søndag.”

Heidfeld fortalte også, at BMW havde testet med tunge biler i sidste uge, hvilket han ikke mener Ferrari og McLaren gjorde, hvorfor de to hold var hurtigere.

”Jeg er sikker på, at vi er på niveau med Ferrari, eller i det mindste ikke langt væk,” tilføjede tyskeren. ”Med en smule held, vil vi kunne tage sejren på Monza.”

Det der kan give det sidste for Heidfeld, er det faktum, at han kun har sejren at kører for, han har intet på spild i mesterskabsjagten.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.