• Forside

Ralf til DTM?

DTM har behov for flere kendte navne og Ralf Schumacher kan måske have behov for en ny karriere efter denne sæson, som meget vel kunne blive hans sidste for Toyotas Formel 1 hold og dermed også meget sandsynligt den sidste i Formel 1.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/9 2007 klokken 11:09


Hans-Werner Aufrecht, der er bestyrelsesformand for ITR, ville hellere end gerne se en duel mellem Ralf Schumacher og Mika Häkkinen i DTM i 2008.

”DTM har behov for sådanne navne,” udtalte han forleden til det tyske sports agentur SID.

”Hvis han kunne komme over i en konkurrencedygtig bil, vil han helt sikkert også kunne gøre sig gældende i DTM,” tilføjede han.

Om Ralf er interesseret i at komme til DTM, er der imidlertid ingen der har fået at vide.
”Vi fokusere kun på at få en Formel 1 kontrakt i hus,” kom det fra tyskerens manager, da han blev spurgt om der var hold i rygterne, der siger at de ligger i forhandlinger med et DTM hold.

Dog tilføjede Mahr, at de på ingen måde var så arrogante, at de vil afvise DTM som en mulighed, da han ser det som en interessant serie.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.