Det sæde der er mere og mere der tyder på bliver ledigt hos McLaren, efter denne sæson, skulle Williams-esset Nico Rosberg angiveligt være en meget seriøs kandidat til.
Ved at sætte Keke Rosbergs søn ind i Fernandos ”gamle” bil, vil McLaren få det yngste hold i feltet. Men begge piloter er så absolut hurtige. Spørgsmålet er bare, om de har tilstrækkelig stor indsigt til at kunne få det hele til at fungere.
Der er ingen, som er i tvivl om, at de to unge herrer, Lewis Hamilton og Nico Rosberg, kan styre en bil rundt på en Formel 1 bane, i en fart som er få forundt. Men der er mere tvivl om de to kan bidrage nok til at udvikle en ny bil til 2008 sæsonen.
Nico Rosberg i action
Men hvis Fernando Alonso forlader McLaren efter denne sæson, skal Ron Dennis ud og finde en anden hurtig pilot, så hvorfor ikke Rosberg, som har en kontrakt med Williams, som han, ifølge rygterne, sagtens kan købes fri fra.