• Forside

USA Grand Prix: Løbsrapport

Det blev til den anden sejr i træk for Lewis Hamilton, der således har vundet to ud af de syv Formel 1-løb han har været med i. Ind efter englænderen kom hans holdkammerat Fernando Alonso, efter at de to en enkelt gang havde udkæmpet en intens kamp om førstepladsen. På de følgende pladser kom de to Ferrarier.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 17/6 2007 klokken 22:06

Vil du hellere læse vores omfattende LIVE rapport så klik her.

Over det 73 omgange lange løb blev Lewis Hamilton presset to gange og begge gange var det af Fernando Alonso. Første gang var ved starten hvor Alonso forsøgte at komme forbi på ydersiden i sving 1, dette lykkedes dog ikke da Hamilton tog indersiden. Det andet forsøg var også i sving 1 i runde 38 efter at Alonso var kommet op på siden af Lewis på ovalen. Igen lykkedes det ikke. Derefter kunne Hamilton
køre sejren hjem.

David Coulthard, Nico Rosberg, Ralf Schumacher, Takuma Sato, Jenson Button og Rubens Barrichello ved ulykken i sving 1, USA 2007.

Ved starten var der også et uheld hvor Ralf Schumacher bragede op i Rubens Barrichello og David Coulthard og alle tre udgik derefter. Takuma Sato udgik også efter hans sad fast i grusset ved sving 8.

Hos Ferrari havde Kimi Räikkönen en katastrofal start og rykkede flere pladser bagud, han fik sig dog kæmpet tilbage og endte med at kæmpe en tæt kamp med Felipe Massa om tredjepladsen.

Hos BMW Sauber havde debutaten Sebastian Vettel en dårlig start og rykkede langt ned i feltet efter en tur på græsset hvorimod det lykkedes for Nick Heidfeld at vinde en plads. Det endte dog skidt for Nick Heidfeld der måtte udgå, og i stedet blev det debutanten Vettel der som den yngste nogensinde scorede point.

Sebastian Vettel, USAs Grand Prix 2007

For Renault havde Giancarlo Fisichella en god start men på første omgang skred han ud og røg ned bagerst i feltet. Han sluttede som nummer 9. Bedre gik det for hans holdkammerat Heikki Kovalainen der havde et solidt løb og sluttede som nummer 5.

Jarno Trulli havde et godt løb specielt når man tager hans svage bil i betragtning. Italieneren sluttede som nummer seks.


Heikki Kovalainen, USAs Grand Prix 2007


Efter et godt løb måtte Nico Rosberg udgå efter en motorbrand. Hans holdkammerat Alexander Wurz sluttede som nummer ti.

Mark Allan Webber sluttede som nummer 7 og hentede værdifulde point hjem til Red Bull

Alt i alt et interessant løb med mange overhalinger og hændelser. Alle tider og placeringer finder i vores sædvanlige oversigt .

Det næste løb finder sted om to uger i Frankrig på Magny Cours.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)