• Forside

Først Maserati, siden Ferrari?

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/2 2006 klokken 20:02

Efter Valentino Rossis Ferrari test på banen i Valencia vendte han tilbage til MotoGP mesterskabet, hvor han på sin Yamaha som altid var lynende hurtig. GP1 mesterskabet skal vindes igen, men det var ikke længe Valentino Rossi kunne holde sig fra de hurtige biler.

Ifølge Autosport har Valentino Rossi været ude og teste en Maserati MC12 på Misano banen i Italien, hvilket har sat spekulationerne omkring et skifte til Formel 1 i gang igen.

Grunden til dette skyldes ikke kun, at Maserati er Ferraris søsterselskab, men også at man i FIA GT mesterskabet kører på Silverstone, Magny-Cours og Imola banerne, som ikke bliver brugt i motorcykelmesterskabet.


Valentino Rossi har testet en Maserati MC12

Derfor kan Valentino Rossi få mere erfaring med hurtige sportsvogne på baner, som han vil komme til at køre på, hvis han skifter til Formel 1. Ydermere kan det være med til at lette presset på hans skuldre en smule, hvis hans arbejdsplads i 2007 skulle hedde Ferrari.

Valentino Rossi testede for Racing Box teamet, som deltager i udvalgte løb i ALMS, FIA GT mesterskabet og det italienske GT mesterskab.