Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/2 2006 klokken 20:02
Der har været mange problemer med Mercedes V8 motorerne, men den seneste Mercedes-motor "er et fremskridt i forhold til tidligere," siger Pedro de la Rosa. Udtalelsen blev givet til den spanske avis ’Marca’, og det lover godt for McLaren.
”Jeg kunne godt mærke en fremgang. Jeg tror på, at vi er på rette vej,” udtaler han.
Mercedes vil nu køre en del udholdenhedstest med den nye motor, så man kan sikre, at problemerne med sidste års Mercedes-motor ikke gentager sig i d. 13. marts i Bahrain.
”I de kommende tests vil fokus være at få kørt så mange kilometer som muligt,” slutter testkøreren.
Kimi Raikkonen vil teste den nye motor på banen i Valencia de kommende dage.