Der er økonomisk krise i det lille hollandske bil-firma, Spyker. Mens Christijan Albers og Adrian Sutil kører de orange racer-biler rundt på alverdens Formel 1 baner, har moderselskabet Spyker nu belånt selve Spyker navnet i den hollandske Friesland Bank.
Det er den hollandske avis 'Telegraaf', som leverede nyheden tidligere torsdag og aktierne i firmaet sank betydeligt.
"Det er skriften på væggen," siger Peter de Vries, chef for aktie-ejernes organisation, som dermed mener, at det næsten kun er et spørgsmål om tid, før firmaet drejer nøglen om.
Adrian Sutil i Spyker F8-VII
Forbes Magazine, der blandt andet registrerer verdens rigeste mennesker, analyserer situationen på samme måde, og mener, at den eneste måde firmaet kan holde sig flydende på, er at sikre sig nye lån.
Firmaet selv insisterer på, at ideen med at belåne selve navnet - og dermed det gode rygte, et firma kan have oparbejdet gennem mange år - er "normal praksis og ikke vil have nogen effekt på Spykers igangværende projekter."
Hvorvidt krisen vil ramme Spyker´s Formel 1 afdeling, er endnu uvist, men vi vil naturligvis følge sagen nøje her på siden. Imens kan du følge med
her og se om det lykkedes for Sutil og Albers, at klare skærene i de snævre gader i Monaco.