Heidfeld har været med i Formel 1 siden 2000, og har kørt for så forskellige teams som Prost, Sauber, Jordan og Williams, men alligevel er han langtfra træt af showet. Nick Heidfeld vil gerne blive i Formel 1, og gerne 10 år mere.
"Jeg synes ikke, at det er et problem at fylde 30, men samtidig føler jeg mig ikke som en på 30," siger Quick-Nick.
"At være Formel 1-kører, er det bedste job i verden synes jeg, og jeg vil gerne fortsætte med at gøre det lang tid fremover."
Nick Heidfeld BMW Sauber F1 Melbourne 2007
Den tyske kører, har gjort det rigtig flot indtil videre og ligger nummer fem i kørernes mesterskab. Alligevel er han endnu ikke sikret en kontrakt-forlængelse hos BMW-Sauber teamet, hvor kontrakten udløber efter denne sæson.
Heidfeld har allerede haft godt 120 løb i sin karriere og fortsætter til han har samme alder, som da Michael Shumacher stoppede. Muligheden for at slå rekorden for flest starter, som indehaves af Riccardo Patrese med 257 starter, vil han gerne slå. Med en udvidelse af Formel 1 kalenderen til 20 løb per år, vil det give Heidfeld en total på godt 290 løb, hvis altså han stopper som 38-årig.
Vi ønsker held og lykke herfra.