Jazeman Jaafar er en tilsyneladende ganske normal 14-årig skoledreng fra Malaysia. Men der er dog et par ting der adskiller ham fra resten af skolegårdens drenge. Jazeman er vild med at køre racerløb. Og han er god til det!
Det har Sir Frank Williams fået øjnene op for, og har således inviteret den unge dreng til en simulations-test, der skal løbe af stabelen senere idag.
Under besøget har Jazeman sin race-engineer med, samt Firhat Mokhzani og Dato' Kamaruddin, henholdsvis direktør og bestyrelsesformand for AirAsia, der er partnere med Williams-Toyota teamet.
Det er drømmen om en dag at sidde nag ratte af sådan en her, der driver værket for Jazeman Jaafar
"Teamet vil køre Sepang-konfigurationen for mig, da det er en bane jeg kender rigtig godt," siger Jazeman.
"Denne simulator er så tæt på virkeligheden. Den er enorm og ligner en fly-simulator meget, med en skærm der går hele vejen rundt. Jeg kan ikke tro at jeg ville være så heldig, at blive støttet af Sir Frank Williams, og det er min drøm at køre for Williams-teamet," siger Jazeman Jaafar.
Den unge malaysier køre i øjeblikket i Formel BMW Asia serien, hvor han indtil videre har vundet to løb og fået en andenplads i bare fire løb. På grund af hans lave alder, er simulatoren den eneste mulighed han endnu har for at sidde bag rattet i en Williams.