• Forside

Toyota tilfredse med kvalifikation

Det som i begyndelsen af kvalifikationen så temmelig sort ud for japanske Toyota, og dermed en slem gentagelse af foregående års tilstande, endte ganske fint for et team, som har haft rigeligt med skuffelser, plager, forventninger – og store budgetter.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 17/3 2007 klokken 18:03

Man har endnu ikke fået armene ned hos Toyota efter en kvalifikation, der viser et team som måske er på vej i den retning som både seler, budgetter, forventninger og udtalelser hidtil har vist men lagt fra holdt. I dag blev det til to biler i Top 10.

Selv om gearskifteproblemer i Q2 en kort overgang så ud til at spolere det for Ralf Schumacher, lykkedes det alligevel for teknikerne at løse udfordringen og tyskeren kunne slutte på en 9. plads, lige efter holdkammeraten Jarno Trulli på en 8. plads.

Ralf Schumacher under kvalifikationen i Melbourne 2007.

Vi har modtaget nedenstående reaktioner fra Toyotas presseafdeling.

Jarno Trulli
”Vi er meget glade, fordi vi ankom hertil uden de store forventninger efter vinterens test. Så at have to biler i Top 10 er et godt resultat. Jeg kørte en ren omgang i Q3, selv om det ikke var det allerbedste.

Jarno Trulli under kvalifikationen i Melbourne 2007.

Det betyder, at vi sandsynligvis har lidt mere potentiale i bilen. Vi har en bedre performance end vi havde forventet, men det er naturligvis ikke ovre endnu. Nu skal vi hente nogle points, og kan se frem til løbet i morgen, hvor vi vil gøre hvad vi kan for at afslutte godt.”

Ralf Schumacher
”At slutte som nr. 8 og 9 er langt bedre end vi havde forventet i starten af kvalifikationen, så vi er meget tilfredse.

Ralf Schumacher under kvalifikationen i Melbourne 2007.

Det var dog ikke en perfekt eftermiddag for mig. Jeg havde et problem med en kontrolboks til gearkassen, så jeg kunne kun nå at sætte én flyvende omgang. Derefter lavede jeg nogle fejl på min omgang i Q3 hvilket var årsagen til at vores tider kun var nogenlunde gennemsnitlige.

Der har været en vanskelig start på ugen, men en sæsonstart er altid fyldt med problemer. Alt i alt er det en fin præstation at have sat begge biler i Top 10. Nu vil vi gøre alt hvad vi kan for at få et godt race i morgen. Jeg har altid haft gode løb i Melbourne, så jeg håber at der kan komme endnu et.”

Pascal Vasselon – Senior General Manager, Chassis
“Placeringen i Top 10 er ikke helt hvad vi havde forventet, når man tænker på hvilken situation vi har været i hidtil. Vi brugte det meste af morgenen på forberedelse, hvilket var årsagen til at vi først viste vores kapacitet så relativt sent.

Ralf Schumacher i Melbourne 2007.

Ralf kørte to omgange i Q1 på hårde dæk og vi havde planlagt at køre flere omgange for at kompensere for mulige opvarmningsproblemer. Med de bløde dæk blev det kun muligt med én flyvende omgang. I Q2 fik vi et problem med en kontrolboks til gearkassen, men det løste vi ret hurtigt.

Vores mål var at komme ind i Q3, men vi havde kun 1 sæt dæk tilbage. Det havde været en fordel at have to sæt dæk, så vi mistede en del tid på det. Alligevel var det en hæderlig start og Jarno og Ralf, der gjorde det godt.

Det bliver interessant at se hvordan teamet klarer det på to forskellige dæktyper i morgen. Det ene er meget vanskeligt at håndtere, da det hurtigt ødelægges, hvorimod det andet er konstant og hurtigt.

Vi er i en god position, og vi vil presse hårdt på for at få et godt resultat.”

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER