Banerekorden lød på 66.309 sekunder og blev sat i en Toyota TF105B med V10 motor. Allerede fredag var Paul Tracy ved at slå rekorden uden at gøre alt for dette, men det skulle blive Sebastien Bourdais, der sænkede banerekorden med næsten et halvt sekund.
Den nyhed kunne du læse om i august sidste år.
Den nye banerekord lyder nu på 65.880 sekunder i den McDonalds-sponsorerede Panoz DP07. Vejret var godt og Sebastien Bourdais sagde efter den nye banerekord, at:
”Vi gik ikke direkte efter rekorden, men vi havde selvfølgelig øje på den. Jeg er meget glad for, at det lykkedes os at slå den.”
Sebastien Bourdais slog Ricardo Zontas F1 rekord på Laguna Seca banen den 10. marts 2007. Billedet er taget af Bob Heathcote fra Autoracing1.com
Det nye Panoz chassis er bygget efter mere moderne standarder end de gamle Lola chassiser, som skulle kunne modstå et high-speed crash på en ovalbane. Denne type bane køres der ikke længere på i Champ Car, og det har været medvirkende til en bedre opbygning og aerodynamik af chassiset.
Godt nok har en Champ Car racer nu rekorden på Laguna Seca, men det skal også siges, at Ricardo Zonta ikke ville risikere at sætte Toyota TF105B af på banen eller værre endnu totalskade den på toppen af banen lige inden proptrækkerchikanen.