• Forside

Officielt: Prodrive har købt Aston Martin

I sidste uge, kunne vi oplyse om, at aftalen mellem Prodrive og Aston Martin var på plads, men endnu ikke officielt meldt ud. Det er den nu!

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/3 2007 klokken 15:03

I fredags offentliggjorde Aston Martin, at Prodrive med David Richards i spidsen for et konsortium med US investoren John Sinders, Kuwait firmaet Investment Dar og Adeem Investment, har købt Aston Martin.

Det hæderkronede mærke, vil fortsætte med Dr. Ulrich Bez ved roret, der om nogen har været manden der fik vendt den konkurstruede virksomhed, til en af de mest profitable enheder i Ford Koncernen.

At Ford så vælger at sælge netop Aston Martin, der tjener penge til den underskudsgivende koncern, frem for f.eks. Jaguar, hænger sammen med, at de får langt flere penge for Aston Martin end de kunne få for Jaguar, der nu skal samme tur igennem som Aston Martin har været over de sidste par år.

”Det er helt fantastisk at det skulle lykkes,” kommenterede David Richards. ”Aston Martin er et af de største mærker i historien og jeg er sikker på, at vi nu har de rette ingredienser til at tage det helt store skridt, helt til toppen.”

Købssummen skulle ligge i omegnen af 6 milliarder Kroner.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER