- Forside
Optakt: Hvad jeg husker 2006 for
Den nye sæson er ved at være på trapperne. Alle på nær Super Aguri F1 har præsenteret deres 2007 biler, og der er nu snart kun dage til det store medie- og Formel 1 cirkus indtager det australske kontinent, hvor de for 12. gang skal afvikle det australske Grand Prix på Albert Park banen i Melbourne.
Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/3 2007 klokken 12:03
Men inden de 22 højpotente fuldblodsracere sætter i gang den 18. marts klokken 14.00 præcis vil jeg tage et kort tilbageblik på en af de ting, jeg bedst husker 2006 for.
2006 startede kontroversielt. Allerede sidste år var der ballade omkring kundebiler. Scuderia Toro Rosso og Super Aguri var begge indblandet i debatten.
STR og Super Aguri F1 ville begge stille med to ’årgangschassiser’ om man vil. Super Aguri satsede på Hondas RA105, men trak blankt i det store kortspil. I stedet ombyggede man en gammel Arrows A23 fra 2002 og lod den debutere under navnet SA05.
Scuderia Toro Rosso valgte at benytte sig af Red Bull Racings 2005 bil, RB1 og kørte den med en omdrejningsbegrænset Cosworth V10 motor. Argumentet for lovligheden af bilen var de intellektuelle rettigheder. Samme intellektuelle rettigheder, der har været snakket så meget om inden sæsonstarten.
Problemet med 'kopibiler' var oppe at vende allerede sidste år. STR1 = RB1
Super Aguris SA05 var et chassis, det var meningen kun skulle benyttes i opstarten af teamets levetid. Utallige problemer med udviklingen af efterfølgeren SA06, som gang på gang rygtedes til at være en mindre modificeret udgave af RA105 chassiset blev manet til jorden, da Super Aguri endelig midt på sæsonen præsenteres SA06, der som teamet selv havde fortalt byggede over det samme gamle Arrows A23 design, som SA05 var bygget over.
At Super Aguri i starten af sæsonen havde den japanske debutant Yuji Ide i den ene SA05 racer betød, at udviklingen af SA06 blev sat en del i stå, da Yuji Ide hverken havde det køremæssige talent til at tøjle en Formel 1 racer eller de sprogmæssige egenskaber til at kommunikere ordentligt med det engelsk/japanske team.
2006 blev derfor et år, hvor mange endte med at holde af det problemramte team på samme måde, som mange holdt af det lille Minardi team. Med hele tre forskellige holdkammerater til Takuma Sato i løbet af sæsonen kunne man godt have troet, at det var Minardi teamet, der var genopstået.
For ikke at bryde reglerne om kopibiler modificerede og ombyggede Super Aguri et fire år gammelt Arrows design
Scuderia Toro Rosso havde heller ikke et vidunderår. Det andet nye team på gridden i 2006 startede med at komme i modvind, ikke bare på grund af Red Bull chassiset, men også på grund af V10 motoren.
Aftalen som var indgået for at sikre Minardi teamet en billig motor i 2006, valgte Dieter Mateschitz at gøre brug af. De fleste havde regnet med, at den omdrejningsbegrænsede 3 liters V10 motor ville have været de andre holds 2.4 liters V8 motorer overlegen, men virkeligheden viste sig at være en anden.
De mindre V8 motorer gav de forskellige teams muligheden for at lave deres biler mere kompakte, lettere og utrolig omdrejningsvillige, så STR viste sig at være handicappet fra starten af. Chassiset var et problem. Motoren en anden. En ung amerikansk kører lidt af et tredje problem.
Scott Speed blev den første amerikanske kører i mere end et årti, der kørte en hel Formel 1 sæson, men han blev også den første amerikanske kører, der gik fra helt til skurk på en eftermiddag.
I teamets kun 3. løb tog Scott Speed en flot ottendeplads og det første point i teamets historie. Lige indtil søsterteamet med David Coulthard som den forurettede nedlagde protest over dette, da David Coulthard var blevet overhalet af Scott Speed i en gul flagzone sidst i løbet.
Det kunne have været et hændeligt uheld, men de amerikanske gloser Scott Speed slyngede efter David Coulthard var ikke.
Scott Speed og STR fejrede det første point. Smilene begyndte snart at hænge, da Scott Speeds pointgivende placering blev vekslet til en nulløsning på plads ni.
Ud over at have mistet et point for overhaling i gul flagzone blev han nu også straffet for hans efterfølgende kommentarer, og da sæsonen var slut var det holdkammeraten Vitantonio Liuzzi, der endte med at have scoret teamets første point.
Netop disse to teams kamp i deres debutår i Formel 1 er en af de ting jeg husker bedst fra 2006.
2006 startede kontroversielt. Allerede sidste år var der ballade omkring kundebiler. Scuderia Toro Rosso og Super Aguri var begge indblandet i debatten.
STR og Super Aguri F1 ville begge stille med to ’årgangschassiser’ om man vil. Super Aguri satsede på Hondas RA105, men trak blankt i det store kortspil. I stedet ombyggede man en gammel Arrows A23 fra 2002 og lod den debutere under navnet SA05.
Scuderia Toro Rosso valgte at benytte sig af Red Bull Racings 2005 bil, RB1 og kørte den med en omdrejningsbegrænset Cosworth V10 motor. Argumentet for lovligheden af bilen var de intellektuelle rettigheder. Samme intellektuelle rettigheder, der har været snakket så meget om inden sæsonstarten.
Super Aguris SA05 var et chassis, det var meningen kun skulle benyttes i opstarten af teamets levetid. Utallige problemer med udviklingen af efterfølgeren SA06, som gang på gang rygtedes til at være en mindre modificeret udgave af RA105 chassiset blev manet til jorden, da Super Aguri endelig midt på sæsonen præsenteres SA06, der som teamet selv havde fortalt byggede over det samme gamle Arrows A23 design, som SA05 var bygget over.
At Super Aguri i starten af sæsonen havde den japanske debutant Yuji Ide i den ene SA05 racer betød, at udviklingen af SA06 blev sat en del i stå, da Yuji Ide hverken havde det køremæssige talent til at tøjle en Formel 1 racer eller de sprogmæssige egenskaber til at kommunikere ordentligt med det engelsk/japanske team.
2006 blev derfor et år, hvor mange endte med at holde af det problemramte team på samme måde, som mange holdt af det lille Minardi team. Med hele tre forskellige holdkammerater til Takuma Sato i løbet af sæsonen kunne man godt have troet, at det var Minardi teamet, der var genopstået.
Scuderia Toro Rosso havde heller ikke et vidunderår. Det andet nye team på gridden i 2006 startede med at komme i modvind, ikke bare på grund af Red Bull chassiset, men også på grund af V10 motoren.
Aftalen som var indgået for at sikre Minardi teamet en billig motor i 2006, valgte Dieter Mateschitz at gøre brug af. De fleste havde regnet med, at den omdrejningsbegrænsede 3 liters V10 motor ville have været de andre holds 2.4 liters V8 motorer overlegen, men virkeligheden viste sig at være en anden.
De mindre V8 motorer gav de forskellige teams muligheden for at lave deres biler mere kompakte, lettere og utrolig omdrejningsvillige, så STR viste sig at være handicappet fra starten af. Chassiset var et problem. Motoren en anden. En ung amerikansk kører lidt af et tredje problem.
Scott Speed blev den første amerikanske kører i mere end et årti, der kørte en hel Formel 1 sæson, men han blev også den første amerikanske kører, der gik fra helt til skurk på en eftermiddag.
I teamets kun 3. løb tog Scott Speed en flot ottendeplads og det første point i teamets historie. Lige indtil søsterteamet med David Coulthard som den forurettede nedlagde protest over dette, da David Coulthard var blevet overhalet af Scott Speed i en gul flagzone sidst i løbet.
Det kunne have været et hændeligt uheld, men de amerikanske gloser Scott Speed slyngede efter David Coulthard var ikke.
Ud over at have mistet et point for overhaling i gul flagzone blev han nu også straffet for hans efterfølgende kommentarer, og da sæsonen var slut var det holdkammeraten Vitantonio Liuzzi, der endte med at have scoret teamets første point.
Netop disse to teams kamp i deres debutår i Formel 1 er en af de ting jeg husker bedst fra 2006.