• Forside

Red Bulls problem er Newey

Design legenden Adrian Newey, kan meget vel vise sig at være Red Bulls problem i år. Newey vil have sit drømmedesign til at vinde, så han har gendesignet den katastrofale McLaren MP4-18, der aldrig kom til start, som en Red Bull racer.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/3 2007 klokken 11:03

Spørgsmålet er, om Adrian Newey ikke er blevet for gammel!
Meget tyder på, at han mangler visioner og tror at han kan lave det perfekte design, ved at kikke på biler han havde succes med for 10-15 år siden.

Tiden er en helt anden nu, hvilket testtiderne også beviser.
Selv Red Bull Junior holdet STR klarer sig bedre end Red Bull, der har et langt større budget og tilmed har valgt at bruge Renault motorer, frem for sidste års Ferrari motorer, som STR så har overtaget.

Men hos Renault lader motorerne til at fungere fint og vi har da heller ikke hørt nogle klager fra Red Bull i den retning. Så det er nok mere bilen, eller designet den er gal med, hvilket så falder tilbage på Adrian Newey.

Adrian Newey forud for præsentationen af RB3

Samtidig er der meget der tyder på at McLaren, der mistede Newey til Red Bull, står til at klare sig langt bedre i år, hvor de nu er helt fri fra påvirkninger af Neweys tidligere design.

Er dette et tegn på, at denne designguru har mistet taget og burde overveje at gå på pension? Sæsonen er jo ikke startet endnu, men vi er sikre på at Red Bull ikke er helt så tålmodige med Newey, som McLaren var og han kun har denne ene chance for at bevise sit værd.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.