Søndag vandt Montoya Telcel-Motorola 200, efter en kontroversiel manøvre.
Efter et dårligt pitstop var Montoya nede som nummer 19. Ved aggressiv kørsel fik han kørt sig frem en andenplads med 8 omgange igen, efter sin teamkollega, Scott Pruett. Her rammer han eller påkører han Pruett, der må udgå, hvorefter Montoya holder Denny Hamlin bag sig og tager sin første sejr i NASCAR, endda som rookie.
Som man kan regne ud, så er der forskellige udlægninger af situationen; Montoya siger: "Jeg er meget ked af hvad der skete med Scott. Jeg troede han så mig og da han kom på tværs, så havde jeg ingen steder at køre hen."
Det er ikke første gang Juan Pablo Montoya har været aktiv deltager i at en teammate er røget af banen. Her drejer det sig om det amerikanske grand prix i 2006 og Kimi Räikkönen.
Til de færrestes overraskelse, så deler Scott Pruett ikke helt den udlægning af tingene: "Af alle de mennesker, der kan køre dig af - så er det din teammate! Det var simpel nederdrægtig, ondsindet, beskidt kørsel."
De 2 køreres chef er overraskende nok heller ikke specielt glad for situationen; Brad Parrot: "Jeg er virkelig glad for at vi vandt, men virkelig frustreret over at vi kørte en teammate af banen."
Ja, det lader til at der ikke er ændret specielt meget, for den varmblodede colombianer, siden han har forladt Formel 1.