Aserbajdsjans Formel 1-grandprix endte med at blive det, som F1-entusiaster har efterlyst i flere sæsoner:
Et tæt løb med kamp til stregen, overhalinger, spænding, dramatik og underholdning – og hvor ingen bil eller kører er så overlegen, at der bliver vundet med over 20 sekunders forspring.
Og tak for det!
Oscar Piastri fejrer sin andenplads. Qatars GP
Copyright McLaren Media
Det blev som bekendt den 23-årige australier Oscar Piastri, der løb med sejren i Baku, der hele løbet måtte kæmpe hårdt mod Charles Leclerc om sejren.
Oscar Piastri er kun i sin anden sæson som Formel 1-kører og som nævnt kun 23 år, men australieren kørte klogt og erfarent og formåede at holde Leclerc bag sig på trods af pres.
Spørgsmålet er, om Piastri er ved at køre sig i stilling som en kommende verdensmesterkandidat hos McLaren, hvilket kan gå hen og blive en udfordring for et team som McLaren, der har en velkendt historik med problematiske teamdueller – bare tænk på Senna vs. Prost eller Alonso vs. Hamilton.
Fernando Alonso og Lewis Hamilton
Copyright McLaren Media
Det ar Piastrias andens sejr i F1 - den første lidt bittersøde sejr kom i Ungarn, efter Lando Norris lod australieren overhale efter kaos hos McLarens strategiteam...
Til gengæld overtog McLaren føringen i konstruktørernes mesterskab fra Red Bull, hvilket ville have været utænkeligt i starten af sæsonen - både for McLaren og nok især for Red Bull.
George Russell var – igen – heldig med at komme en tur på podiet, da Carlos Sainz og Sergio Perez kolliderede katastrofalt på næstsidste omgang.
Var det over stregen?
Vi får det aldrig at vide, for den skyldige mellem Sainz og Perez bliver aldrig fundet, da løbets stewards efter løbet bedømte kollisionen til at være et ”racing incident”.
Sergio Perez. Aserbajdsjans GP 2023
Copyright Getty Images / Red Bull Content Pool
Problemet med den afgørelse er, at den sætter andre straffe for mindre forseelser i løbet af sæsonen i et underligt perspektiv: Flere kørere er ellers blevet straffet for meget mindre, f.eks. Kevin Magnussens straf på Monza, der førte til, at Oliver Bearman overtog Haas-raceren i Baku.
Men Oliver Bearman gjorde det faktisk utrolig godt som stand-in for Magnussen i Baku: Englænderen fik hentet point til Haas på en vanskelig bane, og nu har Bearman hentet point i to forskellige biler i samme sæson – første gang var, da han var Ferrari-reserve for Sainz i Saudi-Arabien. Imponerende af en rookie, der endnu ikke er fast F1-kører.
Oliver Bearman til Spaniens Grand Prix 2024. Kørte FP1 for Haas
Copyright Haas F1
Efter løbet udtalte Sergio Perez, at han kunne have vundet løbet, hvis det altså ikke havde været for kollisionen med Carlos Sainz, men også på grund af Lando Norris, som på ældre dæk hjalp Piastri ved at holde Perez bag sig.
Generelt virkede rollerne hos Red Bull til at byttet om, for mens Sergio Perez længe lå og kæmpede med om en potentiel løbssejr, så havde Max Verstappen svært ved at følge med sin teamkammerat og andre – bl.a. George Russell og ikke mindst Lando Norris, som sluttede foran Verstappen, på trods af, at Norris startede helt nede som nr. 15.
Max Verstappen. Hollands GP 2024
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images
Selv om Russell sørgede for en plads på podiet for Mercedes, virkede det tyske hold med base i England til at være en del langsommere end både McLaren og Ferrari samt Perez i Red Bull. Lewis Hamilton havde ikke fået point, hvis ikke Sainz og Peres havde kørt ind i hinanden.
Med tanke på Bearmans men også Colapintos (Williams) præstationer i Aserbajdsjans Formel 1-grandprix er spørgsmålet, om Formel 1 har hårdt brug for nye unge talenter i stedet for de velkendte F1-pladsholdere som f.eks. Bottas og Ricciardo.
Franco Colapinto. Ny kører hos Williams efter fyringen af Logan Sargeant. Debut til Italiens Grand Prix 2024
Copyright Williams F1
Kevin Magnussen overtager rattet i Haas-raceren igen, når næste løb køres i Singapore i denne uge.