Bearman erstatter Magnussen

Den kommende Haas-kører fra 2025 erstatter en karantæneramt Kevin Magnussen i Baku.

Englands Grand Prix 2024 . Copyright Ferrari

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/9 2024 klokken 11:09

Så får Ferraris test- og reservekører Oliver Bearman endnu en chance for at imponere i et Formel 1-løb, efter at han er blevet indkaldt af Haas F1 som erstatning for Kevin Magnussen ved det kommende grandprix i Baku, Aserbajdsjan.

Årsagen til skiftet skyldes Kevin Magnussens stærkt kontroversielle udelukkelse fra et løb i kalenderen som straf for at have samlet 12 strafpoint på sin superlicens over en periode på 12 måneder.

Straffen blev udløst i seneste løb på Monza, hvor Magnussen gnubbede dæk med Pierre Gasly ved indgangen til et sving under Italiens Grand Prix på Monza: Episoden gav ham en tidsstraf på 10 sekunder og dermed 2 strafpoint på hans licens, hvilket bragte ham over det tilladte antal.

Emilia Romagnas Grand Prix 2024. Oliver Bearman i første frie træningEmilia Romagnas Grand Prix 2024. Oliver Bearman i første frie træning
Copyright Haas F1


Efter mange kommentatorer og flere køreres opfattelse var det en urimelig hård dom for en episode, som på ingen måde adskilte sig fra andre lignende. Men det betød, at der kom ekstra 2 point på strafkontoen, hvilket udløste løbsudelukkelsen, og danskeren er tvunget til at sidde over i Baku.

19-årige Bearman er en del af Ferrari Driver Academy, og er blevet valgt af Haas til at køre for holdet på fuld tid i næste sæson i 2025.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Santander forlader Ferrari Watt forstår ikke Komatsu »